NYT FRA GREVE ROKLUB – Januar – 2025

Glædelig jul og godt nytår

Julefreden sænker sig forhåbentlig snart over os alle, selvom der stadig vil være gang i romaskinerne henover julen. Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår, med ønsket om at 2025 bliver endnu bedre en 2024. Vi vil samtidig takke for den store indsats der er vist gennem hele 2024, hvor flittige medlemmer har arbejdet hårdt med at forny vores køkken, arrangere kurser og planlægge aktiviteter og meget mere. Vi skal ikke mindst takke vores dygtige instruktører der har lært fra sig, så de mange nye medlemmer har oplevet glæden ved rosporten. Uden medlemmernes flid og interesse for vores klub kan det ikke fungere. Det er det som gør Greve Roklub til noget særligt.

Nytårskur 8/1-25 kl. 19

Vi holder nytårskur, hvor kan starte det nye år på en god måde og gøre status over 2024. Der serveres mousserende vin med chips og kransekage, og desuden skal det afsløres hvem der skal have flidspokalen for 2024. Tilmeld dig på holdsport og mød op og ønsk godt nytår til dine rovenner.

Kursus som ”hjerteredder” onsdag 15/1-24 kl. 19

Vi har fået tilbud om kursus som hjerteredder. Det varer ca. 30 minutter, og varetages af Michael Bendix fra Ishøj Roklub

Kurset er designet til ikke-professionelle og fokuserer på, hvordan man handler, når en person falder om med hjertestop. 

Målet er at give deltagerne basale færdigheder til at holde en person i live, indtil ambulance eller hjælp ankommer.

Efter kurset tager vi en hyggesnak. Michael sidder også i Søsportens Sikkerhedsråd, så der bliver også mulighed for at stille spørgsmål indenfor dette felt.

De første 15 tilmeldte indberettes til Hjerteforeningen som deltagere og vil få kursusbevis. Hvis der er deltagere udover de 15 som ønsker at få et kursusbevis, vil vi finde en måde at løse det på.

Tilmelding er som sædvanlig på holdsport og i dagens anledning vil der være kaffe og kage til alle fremmødte.

Husregler

Med de mange nye medlemmer og dermed brugere af vores klubhus der er kommet på det seneste har bestyrelsen fundet det nødvendigt at sætte nogle ord på hvordan vi får det hele til at fungere bedst muligt. Der derfor udarbejdet følgende:

Husorden for Greve Roklub

Klubbens formål er at fremme interessen for og dyrkning af kajak- og rosport, samt i vinterhalvåret at dyrke forskellige sportslige aktiviteter, f.eks. yoga, svømning, vinterbadning og eRoning.

Vi er her fordi vi deler interesser og dermed klubfaciliteter, som gerne skulle fungere bedst muligt for alle og med blik for hensyn til miljø og klima, da det kommer alle til gode.

Derfor:

  1. Vi taler med respekt om og til hinanden.
  2. Vi tager hensyn til hinanden og giver plads til alle.
  3. Vi rydder op efter os selv og dem, der ikke nåede det.
  4. Vi gør rent, når der trænger.
  5. Vi sparer på vandet når vi bader.
  6. Vi slukker lys, vi ikke bruger.

I praksis betyder det:

Omklædningen:

  • Sluk for vandet når du sæber dig ind.
  • Skrab/aftør brusekabinen efter brug.
  • Sving gulvkluden over de våde fodspor i huset.
  • Klæd om og sæt dit grej i taskereolen, mens du træner.
  • Medbring dit eget håndklæde
  • Er håndklædet glemt, så lån et fra kassen og returner det nyvasket
  • Fjern duftevand og lad dørene til saunaen stå åbne efter brug
  • Tænd for udsugningen når der bades.

Hvis dette efterleves så vil det gavne os alle sammen.

8 GP

Vi har 8 hold som deltager i 8 grandprix og de er særdeles flittige og træner og laver gode resultater. Holdene fordeler sig med 2 hold i klassen herre 35+, 4 hold i klassen damer 35+, 1 hold i mix 35+ og 1 hold i damer 70+.

Holdene klarer sig godt og placeringerne er efter runde 2 som følger:

Herre 35+

Gamle mænd på nye maskiner hold 1 fører klassen og

Gamle mænd på nye maskiner hold 2 er placeret som nr. 5. ud af i alt 6 hold.

Damer 35+

Allstars ladies hold 1 er nr. 4

SPV (slank på vandet) er nr. 6

Allstars ladies hold 2 er nr. 12 og

De ro-lige damer er nr. 13 ud af i alt 14 hold

Mix 35+

Krykhusarerne er placeret som nr. 8 ud af i alt 15 hold.

Damer 70+

Formiddagsholdet er placeret som nr. 3 ud af i alt 4 hold.

Flotte resultater som sikkert bliver forbedret efter næste runde som slutter 15/1-25.

E-roning – nye romaskiner

Vi fik desværre ingen julegave fra DIF/DGI i år. Vi havde søgt om penge til anskaffelse af 5 nye romaskiner og tv-skærm, men det blev til et afslag. Det var ikke fordi vores ansøgning ikke var relevant, men der skulle prioriteres og midlerne skulle fordeles over hele landet, så vores ansøgning gik ikke igennem.

Bestyrelsen har konstateret at der er stor interesse for e-roning og har derfor besluttet at vi skal fortsætte med dette koncept. Vi har derfor bestilt 5 romaskiner som vi skal hente 11/1-25 i Gladsaxe når DM i ergometer er slut. Vi får dem til en god pris og de har kun været brugt til dette arrangement. Endvidere anskaffer vi en tv-skærm, som kan tilsluttes vores net i roklubben.

Vi vil derefter have i alt 10 ergometre og vil kunne dyrke e-roning langt bedre end nu. Midlerne til dette skaffes via Hus- og bådfonden og Roklubbens Venner.

Fællesspisning og klubaften onsdag 5. februar 2025 kl. 19

Vores næste klubaften med fællesspisning bliver 5/2-25, hvor vi mødes til dejlig mad og hyggeligt samvær. Skriv datoen ind i kalenderen og tilmeld dig allerede nu på holdsport.

Aktiviteter i januar måned:

    
4.1.kl. 10             Troldejagt 
8.1.Kl. 19Klubaften med nytårskur 
9.1.kl. 19             Vinterchallenge – 4 hold, 2 x (4/8 x 1000m) 
11.1.kl.15-18Svømmeprøve og kæntringsøvelser 
15.1.kl. 19             Klubaften med kursus i hjerteredning 
22.1.kl. 19             Klubaften med små sysler og reparationer, kaffe og kage 
29.1.kl. 19             Klubaften med saunagus og havdyp 
1.2.kl. 10             Troldejagt 
5.2.kl. 19             Klubaften med fællesspisning 

Rospinning/eroning: Hver tirsdag og torsdag kl. 10 og hver torsdag kl. 18 og 19

Funktionel træning:  Hver tirsdag kl. 19

Svømning:                Hver mandag kl. 20

Jens Revall

Skriv et svar