NYT FRA GREVE ROKLUB – JUNI 2021

Udgivet af AllanD

Stor succes til åbent hus

Det var en fantastisk lørdag med perfekt vejr og stort fremmøde af både nuværende og kommende medlemmer. Borgmester Pernille Beckmann lagde ud med at give den første kajak navnet Njord, som i den nordiske mytologi er gud for søfart, fiskeri og vind. Derefter var det formand for kultur- og fritidsudvalget Anne Marie Lyduch som gav kajak nr. to navnet Ægir, der er havjætte og endelig gav vores egen Mogens Wulff den tredje kajak navnet Mow.

Da det officielle program var overstået var det tid til at komme på vandet og få en prøvetur. Der var 22 som havde meldt sig og det er indtrykket at alle havde en god oplevelse ud af det. Det bevirkede at 18 har meldt sig ind i roklubben og de er nu i gang med at lære at ro kajak og inrigger.

Der skal lyde et varmt velkommen til Greve Roklub. Vi håber at I får lige så meget glæde af rosporten som vi andre har det og at I vil være med til at præge klubben.

Her er nogle billeder som illustrerer forløbet på dagen.

Generalforsamling 26/5-2021

Der var mødt 20 medlemmer til generalforsamlingen i henholdsvis Greve Roklub og Roklubbens Venner. Det var nok til at det var muligt at behandle de fremsatte forslag til vedtægtsændringer, og de blev enstemmigt vedtaget. De nye vedtægter sendes ud sammen med dette nyhedsbrev. Det samme gør referaterne fra begge generalforsamlinger.

Roklubbens Venner var i gavehumør, da det blev oplyst at vi får penge til at købe en ny coastal 2x. Desuden havde vennerne fundet den gamle flidspokal frem og den blev for 2020 givet til Carsten for hans store interesse og arbejde for roklubben.

Aktiviteter i juni måned

Der har allerede været god aktivitet og i takt med at vejret bliver bedre og bedre er der al mulig grund til at fortsætte. I juni er der flere muligheder som du bør skrive ind i kalenderen.

For det første har vi klubaften med fællesspisning onsdag 9/6 og 23/6. Her bliver der lavet dejlig mad og der er tid til en god snak om alt hvad der rør sig i klubben. 23/6 er Skt. Hans aften og her har vi tradition for at ro ud og se på de mange bål fra vandsiden.

Lørdag den 12/6 er der heldagstur til Brøndby Havn. Vi skal udforske vores daglige rofarvand og lørdag 24/6 går turen sydover til Køge Lystbådehavn. Det er muligt at deltage både i inrigger og kajak og vi tager madpakken samt kage til kaffen med og nyder undervejs.

Endelig er der planlagt en weekendtur til Maribo Roklub lørdag/søndag 18 – 19/6. Her skal vi ud og ro på Maribo sø og vi låner både i Maribo. Også her er det muligt at deltage i både inrigger og kajak.

Skal du med så tilmeld dig på holdsport under henholdsvis sociale aktiviteter og inrigger weekend.

Jens Revall

Kategorier: Nyheder

0 Kommentarer

Skriv et svar