NYT FRA GREVE ROKLUB – Maj – 2 2024

Åbent hus og bådedåb lørdag 25. maj 2024 kl. 10 – 14

Vores nye båd bliver hentet 24/5-24 så den er klar til at blive døbt når vi har åbent hus.  

Vi har bestilt fremragende vejr og håber at mange af medlemmerne møder op til den festlige dag, hvor vi serverer ’bobler’ til alle fremmødte.

Vi håber også at der vil komme mange nysgerrige forbi som vi kan gøre interesserede i vores dejlige sport og give en prøvetur på vandet.

Tag dine venner og familie med.

Ny nøgle til klubhuset

Låsen i døren til i klubhuset bliver skiftet 24/5-24. Du kan få byttet din gamle nøgle til en ny, når du kommer til åbent hus og bådedåb 25/5. Hvis du ikke kan komme den dag, så kontakt Carsten eller Jens og få en ny nøgle.

Oprydning i bådehal og klubhus

Onsdag 15/5-24 var vinden ikke i sit gode lune, så det var ikke muligt at komme på vandet inden vi skulle have klubaften.

I stedet benyttede vi tiden på at få ryddet op i bådehal og klubhus, så det hele står indbydende og klart til vores åbent hus-arrangement. Vi fik også gjort plads til den nye båd.

Tak til de mange flittige hænder der altid er parate til at hjælpe til.

Vi mangler nu at få gjort bådebroen helt færdig. Der skal sættes noget nyt træ på siderne så bådene ikke kommer til skade, ligesom vi skal have sikret at man ikke kommer ind under broen når der lægges til den.

Greve Sommerfestival lørdag 1/6-24 ved Borgerhuset

Greve Roklub har i år en stand ved Greve Sommerfestival for at gøre reklame for vores klub. Curt og Anja står for arrangementet men der er brug for nogle flere som kan være tilstede i løbet af dagen. Det hele starter kl. 9 i roklubben med at samle grejet sammen og tage til Borgerhuset. Selve festivalen foregår i tidsrummet fra kl. 11 til 17. Der bliver lavet konkurrencer på romaskiner mv. Kontakt Anja og Curt og hør mere.

Sommerfest lørdag 8/6-24 kl. 18

Vi gentager succesen fra sidste års sommerfest. Du tager selv det med du vil spise og kan forberede det på grillen (kød, fisk, vegetar). Klubben serverer kartoffelsalat, en grøn salat og hvidløgsbrød.

Deltagerprisen er kr. 25 (børn under 15 år – gratis). Hvis du vil med så tilmeld dig på holdsport og send 25 kr. til Katja på mobile pay tlf. 23 34 14 21.

Drikkevarer sælges til rimelige priser.

Efter vi har spist den dejlige mad er der selskabslege og dans.

Vi ses.

Roskole 8/6-24 kl. 10 – 14

Inden sommerfesten er der roskole for nye medlemmer. Her får du lært mere om roningens glæder og skulle gerne kunne nå så langt at det bliver muligt at deltage i de mange aktiviteter på vandet bagefter. Tilmeld dig på holdsport.

Støtte til Greve Roklub

Hempelfonden har doneret kr. 10.000 til roklubben. Pengene skal bruges til indkøb af nye pagajer som passer til mindre roere. Desuden får vi nogle redningsveste med Hempelfondens logo på. Vi takker mange gange for denne uvurderlige hjælp.

Derudover har Anja og Gitte søgt Sparnord Fonden om kr. 10.000 til ungdomsarbejde og uddannelse af kajakinstruktører.

Problemer med kloakken

Vores kloak ved bad og toiletter virker ikke så godt. Det hænger formentlig sammen med at hældningen på kloakrøret under huset ikke er så stor samtidig med at det hænger frit. Allan vil samle et eksperthold som ser nærmere på hvad der kan gøres.

Under alle omstændigheder opfordres alle til at bruge stort skyl så der kommer mere flow på.

Praktisk oplysning

Keld beder om at medlemmerne kontakter ham telefonisk eller pr sms på 40 98 70 47 når de konstaterer at der mangler kaffe, te, affaldsposer mv., så han kan fylde lagrene op.

Nyt fra bestyrelsens møde 13/5-24

  • I forbindelse med konstitueringen af bestyrelsen er det aftalt at Anja får ansvaret for vinteraktiviteter.
  • Bådebroen skal monteres færdig, med beskyttelse af træ på siderne mm, så bådene ikke kommer til skade. Keld og Allan vil sammen med hus og materialeudvalget stå for dette.
  • Det aftales det at vi skal have en platform på Instagram, hvor vi kan komme ud til flere end på Facebook. desuden beholder vi den åbne Facebook side indtil videre og bruger den noget mere til at fortælle om hvad der foregår i klubben. Facebook gruppen Greve Roklub vi er medlemmer bevares til vores interne kommunikation. Allan vil tage ovenstående med til digitaliseringsudvalget.
  • Jens vil indkalde alle udvalg til opfølgning af forløbet inden starten på vintersæsonen. Mødet arrangeres 21/8-24 i forbindelse med en klubaften med fællesspisning. Udover udvalgsmedlemmer inviteres alle øvrige medlemmer til at deltage.
  • Keld vil undersøge nærmere angående anskaffelse af en palleløfter. Vi har en udgangspris på kr. 14000 plus moms. Vi skal sikre os at palleløfteren kommer fra et dansk firma og ikke bliver sendt fra Kina eller andet, så der følger ekstra omkostninger til told med.
  • Bådvognen til den nye båd er leveret og Allan vil finde en løsning på forlængelse af hyldeknægtene så de passer til en båd der står på en bådvogn. Arbejdet kan laves af BHS smed i Karlslunde.
  • Det aftales at vi indtil videre flytter Hedebo op så den nye båd kan ligge mellem den og Granhaugen. Det betyder at der skal findes en anden placering til SUP boardene.
  • Endelig aftales det at der skal foretages mærkning på bådvognene hvor de skal løftes med liften og ligeledes laves mærkning på gulvet hvor vognen skal stå når den løftes for at komme ordentligt på plads.
  • Den nye båd bliver hentet fredag 24/5-25 i Vejle af Holte Roklub som også skal have en ny båd. De bruger vores trailer og vi deles om udgiften. Allan vil sørge for at have bogstaver klar til at sætte navn på lørdag formiddag.
  • Vi får skiftet låsen til hoveddøren 24/5-24 til en mere sikker lås end den nuværende. Vi har købt 150 nye nøgler til låsen. Medlemmer med en gammel nøgle kan bytte den med en ny når vi har åbent hus 25/5-24. De medlemmer som ikke kan komme den dag kan kontakte Carsten eller Jens og få byttet nøglen. Det skal registreres hvem der får en ny nøgle.
  • Næste møde i bestyrelsen aftales til mandag 2/9-24 kl. 19 og
  • Der holdes opfølgningsmøde med udvalgene samt medlemsmøde onsdag 21/8-24 kl. 17.30.

Aktivitetskalenderen for maj/juni:

Lørdag 25. maj kl. 10 -14 – åbent hus og bådedåb

Onsdag 29. maj kl. 19 – klubaften med fællesspisning

Lørdag 1. juni kl. 9 – 17 – Greve Sommerfestival ved Borgerhuset

Lørdag 8. juni kl. 10 – Roskoledag

Lørdag 8. juni kl. 18 – Sommerfest

Onsdag 12. juni kl. 19 – klubaften med fællesspisning

Søndag 16. juni – ungdoms søndag

Søndag 23. juni kl. 18 – Skt. Hans med fællesspisning og kig på bålene

Onsdag 26. juni kl. 19 – klubaften med fællesspisning

Lørdag 29. juni kl. 9 – fællestur til Københavns havn og kanaler.

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall

Referat fra ordinær generalforsamling i Roklubbens Venner 2/3-2024.

Jens indledte mødet med at oplyse at regnskabet for Roklubbens Venner, Hus- og bådfonden og Vennernes Fond ikke var blevet færdigt, hvorfor det ikke var muligt at gennemføre generalforsamlingen.

Det blev foreslået at udsætte afholdelsen af vennernes generalforsamling til lørdag 20. april 2024 kl. 10, hvor regnskabet vil kunne forelægges. Forslaget blev tiltrådt.

Den ekstraordinære generalforsamling for Greve Roklub vil blive afholdt samme dag.

Der bliver udsendt ny indkaldelse med dagsorden til begge møder.

Jens Revall                                              Bjarne Mortensen

Referent                                                  Dirigent

Referat for den ordinære generalforsamling lørd. 2/3-2024

Ad pkt. 1: Valg af dirigent

Bjarne Mortensen blev foreslået som dirigent og valgt enstemmigt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i henhold til vedtægtens §7 stk. 2. Der var fremmødt 26 stemmeberettigede medlemmer og 3 passive medlemmer. Dirigenten kunne derfor konstatere at generalforsamlingen beslutningsdygtig. Det blev dog bemærket at regnskabet ikke var udsendt rettidigt og at det ikke var påtegnet af revisorerne, hvilket blev accepteret.

Ad pkt. 2: Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Jens henviste til den udsendte årsberetning. Derudover blev der redegjort for de forhandlinger der har været med Mosede Havn om ny lejekontrakt og krav om forhøjelse af vores leje med godt 100%. Lejen vil sandsynligvis blive forhøjet over 4 år så vi i 2027 når det niveau som havnen kræver. Niveauet svarer til den leje som de øvrige lejere betaler på havnen nemlig kr. 100 inkl. moms pr. m2. Havnen havde dog stillet et yderligere krav om at roklubben atter skal indgå i den vagtordning der er i sommersæsonen.

Leveringen af vores nye båd er blevet udskudt så vi først vil få den leveret 1/5-24. Det betyder at navngivning først finder sted i forbindelse med åbent hus-arrangementet 25/5-24.

Jens orienterede om nogle af vores vinterbaderes projekt med at få etableret en ny bro på sydsiden af havnen. Der er givet grønt lys fra Greve Kommune og sagen ligger nu hos Kystdirektoratet. Mosede Havn har intet imod at der laves en bro som foreslået. Der forestår efterfølgende et arbejde med at skaffe de nødvendige midler til at opføre broen. Greve Roklub vil gerne være behjælpelig med denne opgave. Det er hensigten at vinterbaderne indtil videre skal fortsætte med at være tilknyttet roklubben.

Jens rettede en tak til de mange flittige medlemmer som har arbejdet med renovering af vores hus og senest med det nye køkken. Særlig tak til Flemming Lux og Søren Johansen samt Flemming Quist for deres indsats med køkkenprojektet.

Der blev også rettet en stor tak til udvalgenes flotte arbejde. Det er dejligt at se så mange medlemmer der er med til at skabe miljø, aktivitet og trivsel i klubben.

Endelig takkede Jens for det store arbejde som instruktører og bestyrelse har udført i løbet af året. Uden deres indsats ville det ikke fungere.

Efter nogle få bemærkninger blev beretningen godkendt og taget til efterretning.

Ad pkt. 3: Forelæggelse af regnskabet for det forløbne år

Formanden forelagde regnskabet på vegne af kassereren der havde meldt forfald. Han oplyste at der havde været en del problemer med at få regnskabet færdigt rettidigt. Det blev bemærket at der var en sammenlægningsfejl i tallene for 2022 og at der var en uoverensstemmelse i forhold værdien af en solgt kajak.

Revisorerne oplyste at de har godkendt regnskabet med forbehold for at de ikke har haft mulighed for at gennemgå bilagene. Det blev oplyst at der er aftalt et møde med kassereren, hvor dette kunne klares.

På den baggrund blev regnskabet ikke godkendt og det blev besluttet at det endelige og reviderede regnskab skulle fremlægges på en ekstraordinær generalforsamling som kan afholdes i forbindelse med generalforsamlingen for Roklubbens Venner.

Ad pkt. 4: Fremlæggelse af budget (herunder fastsættelse af kontingent)

Formanden gennemgik det udsendte budgetforslag og bemærkede at det budgetterede underskud kunne dækkes af den kassebeholdning som klubben har. Han gjorde i den forbindelse opmærksom på at der fra denne beholdning også skulle fraregnes restudgiften til den nye båd samt en egenbetaling til en ny palleløfter. Det vil samlet betyde at kassebeholdningen vil være kr. 39.940, hvis budgettet godkendes. Budgettet er lagt med udgangspunkt i det nuværende kontingent. Hvis forslag om kontingentforhøjelse vedtages vil det give en merindtægt på kr. 14.900 og dermed øge kassebeholdningen til kr. 54.840.

Der var en drøftelse af kontingentets størrelse jfr. det fremlagte forslag under pkt. 5. Konklusionen blev at endelig vedtagelse af budgettet blev udskudt til den ekstraordinære generalforsamling, hvor der så kunne være et samlet overblik over klubbens økonomi.

Ad pkt. 5: Behandling af eventuelt indkomne forslag

Carsten Lehmann Bunch motiverede sit forslag om forhøjelse af kontingentet med den væsentlige stigning i husleje som på længere sigt kræver en stigning i klubbens indtægter. Den kan kun komme via øget medlemstilgang og forhøjet kontingent.

Der blev udtrykt bekymring om en stigning i kontingentet ville betyde at nogle af de aktivt betalende medlemmer ville overgå til passivt medlemskab. Der var blandt de fremmødte medlemmer en generel holdning til at økonomien er god og at en stigning af kontingentet er nødvendig.

Forslaget blev sat til afstemning og blev godkendt med 24 stemmer for og 2 imod.

Det betyder at kontingentet fremover vil være følgende:

Familiemedlemskab kr. 2800,- pr. år

Seniormedlemskab kr. 1700,- pr. år

Ungdomsmedlemskab kr. 800,- pr. år

Vinterbadere kr. 400,- pr. år

Passive medlemmer kr. 250,- pr. år.

Kajakhotel inkl. begrænset medlemskab 1 kajak kr. 1300,- pr. år

Kajakhotel inkl. begrænset familiemedlemskab 1 kajak kr. 1600,- pr. år

Kajakhotel inkl. fuldt medlemskab (senior) 1 kajak kr. 2300,- pr. år

Kajakhotel inkl. fuldt familiemedlemskab 1 kajak kr. 3400,- pr. år

Ad pkt. 6: Valg af medlemmer til bestyrelsen

Valg af kasserer for 2 år – Michael Halvorsen blev genvalgt

Valg af sekretær for 1 år – Curt Gyde Sørensen blev valgt.

Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år – Keld Nørmølle blev genvalgt. Carsten Lehmann Bunch modtog ikke genvalg.

Der var ingen kandidater som meldte sig og det blev bemærket at en del af det arbejde som hidtil har ligget hos bestyrelsens medlemmer gerne skulle føres over til de nedsatte udvalg. Der blev i den anledning fremført om det var nødvendigt med 7 medlemmer i bestyrelsen nu hvor vi havde fået en udvalgsstruktur. Det er det ikke nødvendigvis, men det kræver en vedtægtsændring at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vil vurdere nærmere om der skal foretages ændringer til næste generalforsamling.

Konklusionen blev at den sidste bestyrelsespost er vakant og at det tages op igen på den ekstraordinære generalforsamling.

Valg af suppleant for 2 år – Nuværende suppleant Lene Petersen modtager ikke genvalg. Der var ingen kandidater der meldte sig, jfr. den ovenstående vakante plads i bestyrelsen. Konklusionen blev også her at posten er vakant og tages op igen på den ekstraordinære generalforsamling.

Ad pkt 7: Valg af udvalgsformænd efter behov, jf. § 12 stk. 4.

  1. Husforvalter: Allan Dalager Pedersen blev genvalgt
  2. Festudvalg: Curt Gyde Sørensen blev valgt
  3. Uddannelse og turaktiviteter: Carsten Lemann Bunch blev valgt
  4. Digitalisering: Michael Kjeldsen blev valgt
  5. Vinteraktiviteter: Anja Revall blev valgt
  6. Sociale aktiviteter: Anja Revall blev valgt

Det blev bemærket at festudvalg og udvalget for sociale aktiviteter skulle kædes sammen, da de dækker over hinandens områder. Årsagen til at der er et festudvalg skyldes at det nævnes særskilt i vedtægtens § 12

Ad pkt. 8: Valg af to revisorer og en revisorsuppleant

Gert Juul og Mariann Hjertoft modtog begge genvalg som suppleant blev Bjarne Mortensen valgt.

Ad pkt. 9: Eventuelt

  • Maria Vraa Schou-Petersen oplyste at hun var blevet kontaktet af DFfR som gerne ville høre mere om vores holdning til E-Roning. De havde bemærket at vi var meget aktive i 8GP og kunne derfor også have interesse i at deltage i e-roning. E-roning er en on-line konkurrence i ergometer roning, hvor man via computer live kan dyste mod andre roere. Køge Roklub har tilbudt at vi kan komme til dem og høre mere om konceptet. Endvidere opfordrede Maria alle til at komme og deltage i næste 8GP runde 13/3-24 kl. 19 hvor deltagere skal ro 15 min. hver.
  • Curt Gyde Sørensen anbefalede at roklubben søgte om optagelse i Greve Kommunes grønne råd. Bestyrelsen vil tage det op på det kommende møde.
  • Curt gjorde desuden opmærksom på at der skal findes en ny formand næste år, hvor Jens fratræder. Han appellerede til  at der allerede nu blev gjort overvejelser over hvem der vil overtage opgaven.
  • Kim Boyborg oplyste han er i gang med at sætte Steffen Beck ind hvordan vores logbog er bygget op og fungerer og efterlyste endnu et medlem med erfaring og interesse for IT til at være med så vi er flere som kender til logbogen så systemet ikke er så sårbart ved at der kun er få som kan løse evt. problemer.
  • Carsten Lemann Bunch gjorde opmærksom på at vi har et køkkenprojekt som skal gøres færdigt og at næste arbejdsdag er 9/3. Desuden er der en opgave med at få ryddet op i bådehallen og at broen skal sættes op den 23/3 så alt er klart til standerhejsningen 6/4-24.
  • Carsten foreslog også at det depositum vi betaler for svømmebåndet som giver adgang til svømning om mandagen, bliver ændret til gebyr. Der var blandt de fremmødte en tilslutning til det forslag og bestyrelsen vil tage stilling til forslaget.
  • Afslutningsvis takkede Jens Carsten for hans store indsats som rochef og udtrykte glæde ved at han fortsatte som tovholder i tur- og aktivitetsudvalget.

Herefter kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen og takke for en god debat.

Jens Revall                                              Bjarne Mortensen

Referent                                                  Dirigent

NYT FRA GREVE ROKLUB – April 2024

Ekstraordinær generalforsamling lørdag 20/4-2024 kl. 10

På ordinære generalforsamling 2/3-24 blev regnskabet for 2023 og budgettet for 2024 ikke vedtaget. Det blev besluttet at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling med disse punkter på dagsordenen. Desuden fik vi ikke valgt et nyt medlem til bestyrelsen samt en suppleant.

Referat fra generalforsamlingen vedlægges dette nyhedsbrev. Her kan du også læse at forslaget om forhøjelse af kontingentet i 2024 blev vedtaget. Desuden vedlægges det reviderede regnskab samt et nyt budgetforslag, hvor den vedtagne ændring af kontingentet er indregnet.

På baggrund af ovenstående indkaldes dermed jfr. vedtægtens § 9 stk. 1 til ekstraordinær generalforsamling lørdag 20/4-24 kl. 10 med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Forelæggelse af regnskab for 2023
  3. Godkendelse af budget for 2024
  4. Valg af et medlem til bestyrelsen
  5. Valg af en suppleant
  6. Eventuelt

Der serveres kaffe/te og kage til de fremmødte. Tilmelding sker på holdsport.

Generalforsamling i Roklubbens Venner lørdag 20/4-2024

Vennernes generalforsamling blev udsat til lørdag 20/4-24 idet regnskabet ikke kunne forelægges. Dagsordenen er som tidligere udsendt.

Konstituering af bestyrelsen

Efter generalforsamlingen 2/3-24 består bestyrelsen indtil videre af følgende:

  • Formand: Jens Revall
  • Kasserer: Michael Halvorsen
  • Sekretær: Curt Gyde Sørensen
  • Bestyrelsesmedlem: Kim Boyborg
  • Bestyrelsesmedlem: Allan Dalager Pedersen
  • Bestyrelsesmedlem: Keld Nørmølle

Den sidste bestyrelsespost er vakant ligesom posten som suppleant også er vakant.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig som følger:

Jens tager sig af repræsentation af klubben og udarbejder dagsorden og har ansvar for udsendelse af nyhedsbreve mv., samt hjemmesiden.

Michael fører klubbens regnskab og har styr på økonomien.

Curt har ansvar for medlemskartotek og kontingentopkrævning og laver referat fra bestyrelsens møder samt indgår i arbejdet med udarbejdelse af nyhedsbreve.

Kim har ansvar for aktiviteter på vandet – fungerer som rochef – og er som medlem bindeled til tur- og aktivitetsudvalget, hvor de praktiske opgaver løses.

Allan har ansvar for klubhusets drift og vedligeholdelse og er medlem af hus og materiealeudvalget som bidrager til løsning af de praktiske opgaver. Allan er desuden ansvarlig for digitalisering og med i digitaliseringsudvalget.

Keld har ansvar for materiellet (robåde og kajakker mv) drift og vedligeholdelse og for bådebroen, herunder op- og nedtagning, samt for roklubbens deltagelse i havnens vagtordning. Keld er medlem af hus og materialeudvalget som bidrager til løsning af de praktiske opgaver.

Allan og Keld indgår i et samarbejde om de ting som overlapper hinanden indenfor deres områder.

Hvis vi for valgt et nyt medlem til bestyrelsen skal vedkommende kan have ansvar for vinteraktiviteter og sociale aktiviteter samt evt. ungdomsarbejde.

Standerhejsning lørdag 6/4-2024 kl. 12

Foråret er godt på vej og det kribler i enhver roer for at komme på vandet og nu sker det endelig. Lørdag 6/4-24 kl. 12 bliver standeren hejst og så er rosæsonen 2024 officielt åbnet. Mød op og vær med – du kan måske også allerede samme dag få den første rotur. Arrangementet slutter af med at der bliver lagt pølser på grillen.

Aktivitetsplan

Tur og aktivitetsudvalget har lavet en flot plan over de aktiviteter som vi i hvert fald skal have i den kommende rosæson. Planen vedlægges dette nyhedsbrev og bliver også sat op på opslagstavlen i klubben. Der er planlagt flere fællesture til andre rofarvande. Læs den igennem og find allerede nu de aktiviteter du gerne vil med på og skriv dem ind i kalenderen så du ikke går glip af dem.

Korttursstyrmandskursus

Greve Roklub inviterer alle interesserede inrigger-roere til at uddanne sig til korttursstyrmænd.

HVORFOR

Korttursstyrmænd er med til at styrke aktiviteten i klubben. Det giver fleksibilitet og større frihed for den enkelte. Man lærer mange spændende ting om det at være roer og at være på vandet.

HVAD

Kurset er gratis og afholdes i klubben af klubbens instruktører. Pensum er delvist lavet af DFfR og er en del af uddannelsen på vej til langtursstyrmand, hvis man senere skulle få lyst til det. Når man har gennemført kursets teoretiske del og praktiske prøve, kan bestyrelsen tildele korttyrsstyrmandsret. En korttursstyrmand må tage frigivne roere på tur i klubbens lokalfarvand.

HVEM

Man skal gerne have roet i et par år og være klar til at tage ansvar for andre mennesker. Der kræves ikke nogle forudgående kundskaber udover almindeligt overblik og evne til at træffe beslutninger og kommunikere dem klart. Det er en fordel, hvis man mener at kunne de fleste kommandoer.

HVORNÅR

Lørdag 4. maj kl 9-15 (ca): Teoretisk del

Søndag 5. maj kl 9-15 (ca): Praktisk del.

Om søndagen vil vi starte med en opsummering af de vigtigste punkter fra teorien. Denne del er især målrettet kursister fra sidste år, som gerne vil have en opfrisker. Nye kursister kan vælge at springe dette over. (9.00-10.00) Herefter ca en time med materiel og knob. (10.00-11.00) Så tager vi på vandet og spiser en frokost undervejs. Her laves øvelser og små overraskelser. Der indgår også en landgang på strand. (11.00-15.00)

MEDBRING

Madpakke, drikkedunk Rotøj og vadesko Skiftetøj

Carsten

Køkkenprojektet

Som det fremgår af disse billeder er vi næsten færdige med renoveringen af vores køkken. Der mangler lamper og lidt finish. Generelt er det blevet fantastisk flot og der skal lyde en stor tak til de mange flittige medlemmer som har lagt mange arbejdstimer i at nå dette resultat. Vi kan nu se frem til mange gode kreationer af mad i den kommende tid.

Fællesspisning onsdag 3. april 2024 kl. 19

Fællesspisningen har været aflyst nogle gange imens køkkenet er blevet renoveret, men nu hvor det er ved at være færdigt kan vi atter indbyde til spisning og hygge. Den første klubaften med fællesspisning bliver 3. april kl. 19, hvor det denne gang er Curt som har kastet sig over madlavningen. Curt serverer sporvognskål, med brød og salat til. Tilmeld dig på holdsport og kom og vær med til at indvie køkkenet.

Svømmeprøve

Du kan nå det endnu – aflægge svømmeprøve – så du er klar til at komme på vandet og være sikker på at du også kan klare dig, hvis uheldet er ude.

Vi har svømning til udgangen af april måned om mandagen, dog undtaget 25/3 og 1/4 hvor der er lukket pga. påsken.

Aktivitetskalenderen for april:

Svømning hver mandag kl. 20

Opsætning af bådebro 23/3-24 kl. 9

Klubaften med hyggeligt samvær og strik og spil onsdagene 6, 20 og 27/3 kl. 19

Klubaften med fællesspisning onsdag 3/4 24 kl. 19

Standerhejsning lørdag 6/4-24 kl. 12

Klubaften med fællesspisning onsdag 17/4-24 kl. 19

Ekstraordinær generalforsamling lørdag 20/4-24 kl. 10 i klubhuset og generalforsamling i Roklubbens Venner.

Fra 6. april 2024

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Marts – 2024

Generalforsamling i Greve Roklub og Roklubbens Venner lørdag 2/3-2023 kl. 10

Husk vi har generalforsamling 2/3-24 kl. 10. Det foregår i roklubben. Dagsorden med forslag om forhøjelse af kontingentet, årsberetning for 2024 er sendt ud. Regnskab og budgetforslag vil blive sendt ud hurtigst mulig

Efter generalforsamlingerne er Roklubbens Venner vært for en let frokost. Den består i år af pølser på grillen med hjemmelavet kartoffelsalat, da vi ikke kan være sikre på at det nye køkken er fuldt funktionsdygtigt inden 2/3-24. Tilmeld dig til frokosten på holdsport, så vi er sikre på at der er mad nok til alle.

Det skal bemærkes at der skal vælges to nye medlemmer til roklubbens bestyrelse, idet Carsten Lemann Bunch ikke genopstiller til posten som rochef samt at Sussie Munch fratrådte bestyrelsen i efteråret, hvorfor der skal vælges en ny sekretær for 1 år.

Køkkenprojektet

Vi er kommet langt med køkkenet. Flemming og Flemming (Quist og Lux) har lagt et flot klikgulv i køkken og mellemgang og Flemming L. har sat strøm og kontakter op til det nye køkken. Desuden er væggene blevet spartlet og der er sat glasvæv op som er blevet malet. Køkkenelementerne er samlet og klar til at blive sat på plads. Så vi kan begynde at se afslutningen.

Det er fantastisk at vi har så dygtige og flittige medlemmer som kan lave dette arbejde. Uden deres indsats ville det aldrig være muligt at få den slags forbedringer af vores klubhus.

Der er, som nævnt, stadig noget arbejde tilbage, så hvis du har tid og mulighed for at give en hånd med, så er du mere end velkommen.

Nye gryder

Der er opstået et lidt specielt problem i forbindelse med renoveringen af vores køkken. Vi fik jo et pænt køkken inkl. hårde hvidevarer og her opstår problemet, idet det nye komfur er med induktion. Det betyder at de mange gode og store gryder vi har ikke anvendes på det nye komfur. Vi har to gode pander som kan anvendes, men vi vil komme til at mangle gryder.

Er vi så heldige, at der blandt vores medlemmer er nogle som har gryder beregnet til induktions komfur de ikke bruger, så må de meget gerne komme i brug i roklubben.

Donationer til Greve Roklub

Vi har i 2023 fået en gave/donation på kr. 8000 med bemærkning om at pengene skal anvendes til vedligeholdelse og fornyelse i Greve Roklub. Desuden har Bent Hummelshøj doneret et nyt armatur til vores køkken. Vi kan ikke takke nok for den støtte som vi modtager og pengene kommer jo til stor hjælp i forbindelse med renoveringen af køkkenet.

Troldevandring flyttet til 9/3-24 kl. 10

Næste tur går til Hvidovre hvor vi skal finde Bakketop Trine. Datoen var flyttet til 24/2-24 med start kl. 10, med mindre der skal laves køkken. Som beskrevet ovenfor er der stadig noget arbejde tilbage på køkkenet. Desuden er der pt. så mudret i området omkring Bakketop Trine, pga. den megen regn der er faldet, at det ikke vil være en fornøjelse at gå i det område pt.

Turen udskydes derfor til 9/3-24. Så du kan sagtens være med til både aktiv lørdag, ved en travetur og ved køkkenprojektet.

Fællesspisning 6/3-24 ændres

Køkkenprojektet har taget noget længere tid end vi oprindeligt havde forventet. Til gengæld bliver det flot og sikkert og betydeligt bedre end det vi havde.

Det betyder også at vi har valgt at aflyse fællesspisningen 6/3-24 og i stedet have almindelig klubaften med strik og spil. Det betyder at første klubaften med fællesspisning bliver 3. april 2024 kl. 19.

8GP næste runde er 13/3-24

Runden i februar blev afsluttet 14/2, hvor the oar-some ladies roede. Desuden har mixholdene i forskellige aldersklasser også gennemført 4 gange 2000 m.

Resultaterne kan findes på 8gp.dk.

Næste runde i marts måned afvikles onsdag 13/3 kl. 19. Her skal der roes 4 gange 15 minutter.

Opsætning af bådebro lørdag 23/3-24 kl. 9

Vi nærmer os så småt forår og start på rosæsonen. Vi har standerhejsning lørdag 6/4-24 kl. 12 og forinden skal vi have gjort bådebroen klar. Det er fastsat til lørdag 23/3-24 fra kl. 9, så vi kan få det klaret inden påskeugen, og hvis det viser sig at der skal bruges mere end 1 dag, så er der tid til få det hele klaret inden standerhejsningen.

Tilmeld dig på holdsport.

Svømmeprøve

Du skal kunne svømme, når du ror i Greve Roklub – det er faktisk et krav. 300 m for inriggerroere og 600 m, hvis du ror i kajak.

Via dit medlemskab kan du hver mandag kl. 20.00 svømme i Greve Svømmehal.

For kr. 50,- kan du svømme hver mandag helt frem til medio april. Det er vildt billigt, en enkelt gang svømning koster ellers kr. 74,-!

Kontakt Lene Petersen på tlf. 21270781 for køb af et grønt svømmebånd, så du kan komme ind.

Så mød frem og træn med andre gode medlemmer, så vi kan vise hinanden, at vi kan klare kravene. Det skylder vi hinanden, når vi skal på vandet sammen.

Husk på at instruktører og styrmænd påtager sig et ansvar for alle i båden, hver eneste gang vi skal på vandet.

Vis ansvar overfor dig selv og dine klubkollegaer.

Ny båd forsinket

Vi havde fået lovning på at vores nye båd skulle være klar til levering inden 1. april 2024, men forskellige omstændigheder har betydet at den først kan leveres 1/5-24. Det betyder at vi må have lidt tålmodighed med at kunne tage den i brug. Navngivningen forventes at finde sted i forbindelse med vores åbent hus-arrangement.

Aktivitetskalenderen for marts:

Svømning hver mandag kl. 20

Ro-yoga hver mandag kl. 17 – undtagen 26/2-24

Funktionel træning hver tirsdag kl. 19

Ro-spinning med instruktør hver torsdag kl. 18 og 19 samt hver tirsdag og torsdag kl. 10 uden instruktør.

Generalforsamling lørdag 2/3-24 kl. 10 i klubhuset

Køkkenprojekt 24/2-24 kl. 9

Aktiv lørdag 9/3-24 kl. 10

8GP onsdag 13/3-24 kl. 19

Opsætning af bådebro 23/3-24 kl. 9

Klubaften med hyggeligt samvær og strik og spil onsdagene 6, 20 og 27/3 kl. 19

Klubaften med fællesspisning onsdag 3/4 24 kl. 19

Standerhejsning lørdag 6/4-24 kl. 12

Jens Revall

Årsberetning for Greve Roklub 2023

Det første arrangement udover de faste aktiviteter var nytårskuren. Her fik vi besøg af repræsentanter for SparNord, som overrakte et bevis på SparNord Fondens donation på kr. 50.000. Det var en dejlig gave som gjorde det muligt for os at bestille en ny 2-årers inrigger.

Desuden kunne vi overrække Flidspokalen til Flemming Lux som tak for den indsats han har vist dels ved at være meget aktiv, men også ved at tage initiativer til forbedringer af klubbens forhold mv. Lene Petersen og Keld Mortensen fik en flaske Crement de Limoux som en anerkendelse, ikke alene for deres indsats i 2022, men også for det store arbejde de har udøvet igennem flere år.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen blev afholdt 4. marts og her blev Ingrid Madsen, efter 4 år i bestyrelsen, afløst af Sussie Munch som sekretær. Der var ikke nogen der meldte sig til at overtage posten som formand, hvorfor Jens Revall indvilgede i at tage en periode mere, med mulighed for at kunne blive afløst allerede efter 1 år. Desuden blev Kim Boyborg og Allan Dalager Pedersen genvalgt.

Sussie Munch måtte desværre i efteråret kaste håndklædet i ringen og trække sig fra opgaven som sekretær. Ingrid Madsen indvilgede i at klare opgaven med medlemsregistrering og kontingt opkrævning resten af perioden indtil næste generalforsamling.

8GP

Vi deltog i DFfR´s vinter Grand Prix med 4 hold og de klarede sig godt i turneringen mod de andre klubber. Bedst klarede vores damehold i gruppen 35+ bestående af Gitte, Tanja, Gry og Katja, med Maria som coach. De vandt deres gruppe. Det vigtigste var dog ikke placeringen, men den glæde der er ved at prøve kræfter og motionere på en anden måde end sædvanligt.

Støtte til roklubben

Som tidligere anført modtog vi en donation fra Sparnord Fonden på kr. 50.000. Vi fik også støtte fra DIF/DGI’s puljemidler på kr. 15.000 som er blevet brugt, sammen med egne midler, til at anskaffe 4 kajakker. Det er en fantastisk hjælp at vi får den støtte. Det er det som gør det muligt, at vi kan forny og forbedre vores forhold i klubben.

Nye kajakker

De nye kajakker er blevet indkøbt i løbet af foråret og kunne tages i brug ved starten af sæsonen. Der skal i den forbindelse rettes en stor tak til Gitte Lund Christensen, som har været drivkraften i forløbet. Det er i den forbindelse også lykkedes at få solgt nogle af de kajakker som vi ikke brugte så meget. Vi har dermed fået gjort vores flåde af kajakker bedre og mere varieret så der er en kajaktype til nybegynderne, de lettere øvede og de rutinerede.

Kajakkerne blev navngivet i forbindelse med et sommerarrangement i starten af august, hvor Katja, Gitte, Curt og Kim forestod navngivningen.

Kajakkerne fik følgende navne:

VIDAR, som blev navngivet at Curt, står for den sejrrige, den vidt herskende og tavse.

IDUN, som blev navngivet af Gitte, står for den fornyende, ejer de gyldne livsæbler som holder aserne og asynjerne unge og friske.

FRIGG, som blev navngivet af Katja, står for den elskede asynje, gift med Odin. Gud for kilder, den fri natur, ægteskabet og fødende kvinder.

BALDER, som blev navngivet af Kim, står for den stærke og smukke, lyser og rene søn af Frigg og Odin. Gud for retsvæsen.

Foruden de nye kajakker har vi også fået uddannet 5 kajakroere til IPP 3 niveau. Det betyder at de kan hjælpe med instruktion og at de med endnu et kursusforløb kan træde til som instruktører.

Aktivitet på vandet

Vi havde stor tilslutning til vores åbent hus-arrangement, men desværre var vejrguderne ikke i godt humør den dag, så det var ikke muligt at få en prøvetur. Heldigvis var flere parate til at give det en chance mere og møde op ugen efter til roskole, hvor det lykkedes at få en rotur.

Der skal i forbindelse rettes en tak til instruktørerne for den store indsats de yder hvert år.

Der har været god aktivitet på vandet hen over sæsonen. Dog ikke så meget som 2022, men det havde til dels en baggrund i at vejr og især vind ikke altid var gunstig. Det gik blandt andet ud over en stort anlagt fællestur til Staunings Ø, hvor vi havde en ambition om at alle både skulle på vandet.

Vi har haft nogle vellykkede langture til København og på Lyngby sø og Furesøen. Disse ture vil vi helt sikkert se gentaget i den kommende rosæson.

Vi har fået uddannet to nye langtursstymænd Carsten Lehmann Bunch og Anne Mette Ojeda samt en roinstruktør Line Jepsen. Det er dejligt at der er medlemmer som er parate til at sikre at alt kan fungere på bedste måde og der vil løbende være brug for flere styrmænd og instruktører.

Pointkaproningen blev også gennemført i 2023 og selvom der var plads til flere deltagere, var det godt at opleve så mange deltagere. De to klubmestre blev Katja Aakermark i kajak og Carsten Lehmann Bunch i inrigger.

Oprettelse af udvalg

Vi havde et velbesøgt medlemsmøde i august, hvor der viste sig stor tilslutning til at vi fik oprettet en række udvalg som skal støtte bestyrelsen i arbejdet med at få tingene til at fungere. Der blev oprettet udvalg for Uddannelse og turaktiviteter, Materiel og bygninger, Digitalisering, Vinter-aktiviteter, Sociale aktiviteter og sponsorer. Udover at flere medvirker til at få det til at fungere så giver det også en langt bedre tilknytning og ejerskab til roklubben.

Udvalgene gik straks i gang med arbejdet og det har resulteret i mange gode initiativer som bl.a. har vist sig med tiltag på hus og materielområdet og mange flere aktiviteter i vintersæsonen. Der arbejdes også intenst med at tilrettelægge den kommende rosæson og forbedre forholdene for de nye medlemmer der forhåbentlig kommer til os.

Vedligeholdelse af hus og rampe

Vores rampe blev ødelagt af en truck og har i øvrigt trængt til en reparation og med gode medlemmers indsats, samt en foræring af brædder til fornyelse fra Bjarne Mortensen, lykkedes det i foråret at få det hele klaret.

Hus- og materialeudvalget indkaldte til arbejdsdag, hvor der blev ryddet op, malet og repareret efter alle kunstens regler. Den indsats som mange medlemmer udviser er guld værd for roklubben.

Udover den grundige vedligeholdelse af klubhus og materiel har udvalget også arbejdet med at forny vores køkken. Et medlem havde kontakt med en familie som skulle skifte deres køkken og det er blevet hentet til klubben og skal i starten af 2024 installeres i roklubben. Vi får dermed bedre køkkenfaciliteter samt bedre plads i opholdsrummet til vores mange aktiviteter.

Endvidere har et andet medlem fået fat i et whiteboard. Tak til Tina og Randi.

Klubaftener og sommerfest

Vi har gennem hele rosæsonen haft klubaftener med fællesspisning og tilslutningen har været stor, hvilket helt sikkert også skyldes den dejlige mad som Mariann, Enrique og Kirsten laver til os. Vi kan ikke takke og påskønne nok for det store arbejde de udfører.

Det blev hurtigt besluttet, efter den vellykkede jubilæumsfest i 2022, at der også i 2023 skulle være en sommerfest udover det sædvanlige. Festudvalget havde virkelig gjort sig umage og arrangeret en fest, som deltagere sent vil glemme.

Vinteraktiviteter

Vi har, udover deltagelse i 8GP, haft mange gode vinteraktiviteter. Der har været den faste svømmeaften, rospinning, ro-yoga, fælles vandreture og som noget nyt nu også funktionel træning og strikkeaftener. Dertil kommer vinterbaderne som nyder det kolde vand og den efterfølgende tur i saunaen.

Det er efterhånden blevet sådan at der både sommer og vinter sker noget i roklubben alle dage i ugen, og der er kommet et bredt tilbud af muligheder til dels at få god motion og hyggeligt socialt samvær.

DFfR Award Night

De initiativer vi har haft i 2023 bevirkede at vi blev nomineret til årets initiativ i forbindelse med DFfR’s Award Night. Vi var oppe imod Sorø Roklub og Apenrader Ruderverein. Ved den efterfølgende afstemning blev det Sorø Roklub der løb med prisen, men det er da dejligt at vores arbejde i Greve Roklub på den måde bliver anerkendt. Det viser at vi er på den rigtige vej.

Vinterbadning

Nogle af vores vinterbadere er gået i gang med at forbedre forholdene, især muligheden for at komme i vandet. Der har været møder med Mosede Havn og Greve Kommune om at etablere en ny badebro syd for havnen ved det gamle slæbested. Der arbejdes på at finde midler til projektet og det bliver spændende at følge forløbet i det kommende år.

2023 et godt år

Afslutningsvis kan det konstateres at 2023 har været endnu et godt år i Greve Roklub, med mange tiltag og oplevelser og det tegner til at kunne fortsætte med den positive tilslutning der er fra medlemmerne.

Vi var så heldige at vi ikke fik nævneværdige skader med de kraftige storme som ramte Køge Bugt i efteråret.

Der skal rettes en stor tak til udvalg og medlemmer som har været med til at få det hele til at fungere, ikke mindst de flittige og dygtige instruktører og styrmænd som har knoklet både sommer og vinter. Også tak til bestyrelsen for den ihærdige indsats den har udført.

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Februar – 2024

Generalforsamling i Greve Roklub og Roklubbens Venner lørdag 2/3-2023 kl. 10

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Greve Roklub samt Roklubbens Venner. Det foregår i klubhuset og vi starter kl. 10 med Greve Roklubs generalforsamling og bagefter generalforsamling for Vennerne. Dagsordenerne er i henhold til vedtægterne og de vedlægges som bilag til dette nyhedsbrev.

Efter generalforsamlingerne er Roklubbens Venner vært for en let frokost. Tilmeld dig til frokosten på holdsport, så vi er sikre på at der er mad nok til alle.

Der er fremsat forslag om forhøjelse af kontingentet. Forslaget vedlægges også som bilag.

Det skal bemærkes at der skal vælges to nye medlemmer til roklubbens bestyrelse, idet Carsten Lemann Bunch ikke genopstiller til posten som rochef samt at Sussie Munch fratrådte bestyrelsen i efteråret, hvorfor der skal vælges en ny sekretær for 1 år. Endelig har Jens Revall stadig et ønske om at fratræde som formand, så hvis der findes en som vil overtage posten allerede nu vil det være velkomment.

Bestyrelsens beretning for året 2023 vedlægges som bilag til nyhedsbrevet.

Køkkenprojektet

Der er blevet arbejdet effektivt over de seneste lørdage, hvor det gamle køkken og nogle vægge er blevet fjernet for at gøre plads til det nye køkken. Det har vist sig at det, selvom der er mange som har været flittige, tager længere tid end forventet at få det hele færdigt. Derfor kan du stadig nå at være med de næste lørdage foreløbig 3 og 10/2-24 fra kl. 9.

Vi beklager, at det betyder, at det bliver vanskeligere at gennemføre de fastlagte træningsarrangementer, og håber på forståelse herfor.

Nytårskur

Endnu en hyggelig Nytårs kur blev holdt i roklubben. Og der blev lyttet til formandens årsberetning, som det ses på billederne.

Vandrepokalen gik i år til Jens Revall, som selv stiftede den i 1974 sammen med hustru Jette. Derudover fik Gitte Lund Christensen, Bjarne Mortensen og Sanne Møller hver en flaske crement de Limoux som anerkendelse for den store indsats de har udvist i 2023.

Ja, selv Kong Neptun kom forbi 😅😅.

Tak for en hyggelig god aften

Troldevandring

Vi var 6. januar på en dejlig kold vandretur ud til Albertslund/Vallensbæk. Det var meningen vi skulle finde både Thilde i mosen og Thomas på Bjerget, men Det var ikke muligt at komme hen til Thilde, da søen var gået over sine bredder og der var is over det hele. Vi må derfor nøjes med Thomas som lå henslængt i sneen. Det var som sædvanlig en dejlig tur med frisk luft og gode snakke.

Næste tur går til Hvidovre hvor vi skal finde Bakketop Trine. Datoen er flyttet til 24/2-24 med start kl. 10, så det forhåbentlig ikke kolliderer med køkkenarbejdet.

Bestyrelsens møde 29/1-24

Fra bestyrelsens møde 29/1-24 kan berettes følgende:

Medlemstal

Vi har pr. 25/1-24 80 aktive 33 passive medlemmer i Greve Roklub. Greve Kommune har meddelt at der hvert år skal indhentes straffeattester på instruktører der har kontakt med unge under 15 år. Det er et lovkrav og en forudsætning for at vi kan modtage tilskud fra kommunen. Ingrid vil sørge for at det sker og de berørte instruktører bliver informeret herom.

Lejekontrakt med Mosede Havn

Jens kunne oplyse at vi efter sidste bestyrelsesmøde var blevet gjort opmærksom på, at det areal der er beregnet for SGS ser ud til at være mindre end de faktiske forhold. Vi er vendt tilbage til havnen omkring dette og de er nu ved at finde et konkret og transparant tal for SGS’s areal, således at vores leje bliver reguleret til et tilsvarende niveau som SGS.

Der er således ikke lavet en ny lejekontrakt endnu. Vi har afregnet leje for 2024 som en midlertidig betaling indtil det hele er bragt i orden.

GR skifter til en ProVersion af Holdsport

Det er besluttet at vi går over til en ProVersion af holdsport altså væk fra den gratisversion, som vi anvender pt. Det skyldes at Holdsport har valgt at fjerne muligheden for at oprette aktiviteter i kæder, hvis man alene har gratisversionen, hvilket gør arbejdet med Holdsport meget besværligt og langsommeligt. Ændringen betyder også at vi slipper for reklamer.

Økonomi

Der er besluttet at sætte penge af i budget 2024 til nye bunde i vores trailere. Allan har fremsendt et skøn på kr. 9000, hvilket følges.

Køkkenprojektet

Der er god gang i arbejdet med det nye køkken. Det konstateres at der skal lægges nyt gulv i køkkenet og vi har fået et tilbud på et linoleumsgulv på kr. 22.712,50. Det besluttes at takke nej til dette tilbud, idet Flemming Q. har tilbudt at hjælpe med at lægge et nyt gulv i hårdt materiale som kan bære vægten fra køkkenøen. Dette vil koste omkring kr. 7000. Der er også kommet et behov for udgifter til el-arbejde, klinker på væggen mv. På den baggrund besluttes det at hæve grænsen for udgift til køkkenet med kr. 5000. Dette beløb kan finansieres via Hus- og bådfonden

Uddannelses- og turudvalg

Det forventes at udvalget på næste møde 27/2-24 kan færdiggøre en aktivitetsplan for 2024. Desuden understreges at kravet om aflæggelse af svømmeprøve skal fastholdes og dokumenteres

Digitaliseringsudvalg

Udvalget har foreslået at vi får et særskilt Mobile Pay nummer som kan anvendes til betaling for bl.a. øl og vand. Det besluttes at anmode udvalget om at få en nærmere afklaring af hvad der ligger i begrebet My Shop, herunder hvor meget det kræver af ekstra administrativt arbejde, inden der tages stilling til om vi skal benytte det.

Endelig er udvalget i gang med at se nærmere på vores hjemmeside og Facebook sider og vil her inddrage Allan i processen.

Standerhejsning og opsætning af bådebro

Der bliver standerhejsning lørdag den 6/4 kl. 12 og i den forbindelse skal vi også have navngivet vores nye 2-årers inrigger. Vi vil invitere repræsentanter fra SparNord til at navngive båden.

Vi skal have gjort bådebroen klar til næste sæson og det bliver 23/3-24 fra kl. 9. Hvis vi ikke når det hele den dag kan det færdiggøres efterfølgende lørdag 30/3 eller en af dagene i påskeugen.

Aktivitetskalenderen for februar:

Svømning hver mandag kl. 20 – undtagen 19/2-24

Ro-yoga hver mandag kl. 17 – undtagen 19 og 26/2-24

Funktionel træning hver tirsdag kl. 19

Ro-spinning med instruktør hver torsdag kl. 18 og 19 samt hver tirsdag og torsdag kl. 10 uden instruktør.

Køkkenprojekt 3 og 10/2-24 kl. 9

8GP onsdag 14/2-24 kl. 19

Aktiv lørdag 24/2-24 kl. 10

Klubaften med hyggeligt samvær og strik og spil onsdagene 7 og 28/2 kl. 19

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Januar – 2024

Glædelig jul og godt nytår

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår med mange gode ro oplevelser forude. Vi takker for de mange gode timer vi har haft i 2023, både på vandet og til lands.

8GP onsdag 3/1 kl. 19

8GP 2. runde er overstået og i Greve Roklub har 3 hold kæmpet sig igennem de 12.500m. Særligt holdet fra onsdagens fællestræning vil jeg gerne fremhæve, for de klarede de 12.500m med kun 3 mand M/K, og i en flot tid, så prisen til det sejeste hold (hvis der findes en sådan) går denne gang til Mette, Jonas og Jari 💪

Til gengæld går dummeprisen til mig, omend jeg gerne vil dele den med DFfR’s 8GP-administrator, for trods adskillige forsøg og mail-dialog i går, kan jeg nu konstatere, at Greve Roklubs resultater IKKE er medtaget i resultatlisten 😞 Vores resultater blev dog indberettet i weekenden og tæller med i konkurrencen om et nyt ergometer. Min adgang virker også igen, så januar resultaterne kan indberettes. Derfor ingen undskyldning for ikke at ro med den 3. januar 😃

Ellers vil jeg og resten af vinteraktivitetsudvalget ønske en dejlig juleferie fra 8GP, men HUSK, vi er på med fællesroning igen allerede onsdag 3. januar! Distancen er 2 x (4x1000m)

Et godt træningsprogram, hvis man vil forberede sig over jul og nytår, er:

3 x 4 min i tempo 32/34. Ca. 80% tryk de første 2 min og så prøv at hold trykket de sidste 2. 2 min pause mellem hver 4 min. Det er hårdt, men godt 😊husk en god opvarmning inden! Tilmeldingen er åben på Holdsport 😃

Hvis du vil se alle foreløbige resultater kan du finde dem her: https://8gp.dk/results.php (Husk at se under “Firer”)

Maria

Og så lige en dummepris til redaktøren af nyhedsbrevet. Maria havde i sin beretning for resultatet i november måned kaldt det seje damehold for the Oar–some Ladies og jeg mente jo nok at det ikke kunne være rigtigt eftersom fantastisk på engelsk staves awesome. Derfor rettede jeg selvfølgelig fejlen, men blev efterfølgende belært om, at det bestemt ikke var en fejl de fantastiske damer hedder the Oar-some Ladies. Jeg havde ikke set finten med oar som betyder åre. Undskyld  

Fremsættelse af forslag til generalforsamlingen 2024

Husk at hvis du har noget du vil have behandlet på generalforsamlingen så skal dit forslag fremsendes til bestyrelsen senest 1/1-2024 jfr. vedtægtens § 7 stk. 3.

Dagsorden og regnskab vil blive udsendt senest 3 uger inden 2/3-24.

Nytårskur onsdag 10. januar 2024 kl. 19

Vi holder den traditionelle nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår og mindes det år der er gået og skuer frem mod 2024.

Roklubbens Venner serverer bobler og snacks til alle de fremmødte og samtidig skal vi også have overrakt flidspokalen til det medlem som i 2023 har ydet en stor indsats for klubben.

Tilmeld dig på holdsport eller send sms til Jens på 21557649, så vi kan sikre at der er nok til alle.

Julehygge

Endnu en gang mødtes vi til en hyggelig gløgg aften i klubben. Snakken gik, æbleskiverne svandt, gløggen smagte godt og varmede. Det amerikansk lotteri gik godt, især for Pia 😊

Og Vandy havde sin harmonika med, så julesange blev der også sunget🤶🤶

GOD JUL

Ingrid

Ja, og så var vi så heldige torsdag formiddag efter en gang hård god rospinning,  at der var gløgg og æbleskiver tilovers.

Troldevandring

Dette års vandreture har som tema at finde de trolde som er i vores område. I november var det trolden Oscar der blev fundet i Køge Bugt Strandpark og i december gjaldt det Glade Anders og Månemor i Hedeland. Månemor er i øvrigt trold nr. 100 der blev sat op.

Som det kan ses på billederne er der bestemt plads til flere. Det er hyggeligt og dejligt at komme ud i den friske luft, så kom med næste gang lørdag 13/1-24, hvor vi skal finde Thomas på bjerget og lille Tilde ved mosen i Vallensbæk. Vi mødes i roklubben kl. 9 og kører sammen derfra. Tilmelding er som sædvanlig på holdsport.

Aktivitetskalenderen for januar:

Svømning hver mandag kl. 20 – fra 8/1-24

Ro-yoga hver mandag kl. 17

Funktionel træning hver tirsdag kl. 19

Ro-spinning med instruktør hver torsdag kl. 18 og 19 samt hver tirsdag og torsdag kl. 10 uden instruktør.

8GP onsdag 3/1-24 kl. 19

Nytårskur onsdag 10/1-24 kl. 19

Klubaften med hyggeligt samvær og strik og spil onsdagene 17 og 24/1 kl. 19

Klubaften med fællesspisning onsdag 31/1-24 kl. 19

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – December – 2023

Aktiviteter i december

Der sker jo noget hele tiden – mandag ro-yoga og mobilitetstræning kl. 17 og svømning kl. 20 – tirsdag funktionel træning kl. 19 og torsdag ro-spinning med instruktør kl. 18 og 19 samt ro-spinning uden instruktør tirsdag og torsdag kl. 10.

Onsdag 6/12 kl. 19 har vi klubaften med julehygge, gløgg og æbleskiver.

Lørdag 9/12 kl. 9 er der fælles vandretur, hvor vi skal finde Glade Anders og Månemor i Hedeland.

Onsdag 20/12 kl. 19 er der klubaften med strik og spil.

Onsdag 3/1-24 kl. 19 3. afdeling af 8GP som er 2x(4x1000m).

Onsdag 10/1-24 kl. 19 har vi nytårskur, hvor vi ønsker hinanden godt nytår og skal have afsløret hvem der skal have flidspokalen for 2023. Der serveres snack og ’bobler’ til de fremmødte.

8GP onsdag 13/12 kl. 19

1. Runde i vinterens hyggeligste konkurrence er vel overstået! Greve Roklub er flot repræsenteret i 4 forskellige klasser. De seje og Awesome Ladies ligger lige nu på en flot 2. plads, små 8 sekunder efter Sønderborg.

Lur mig om ikke vores seje damer gir’ den endnu mere gas i runde 2, som er 12.500 m så hurtigt som muligt. Damerne har en god taktik, som har givet pote de seneste 2 år 😊

Kom og få taktik-tips og ro med onsdag den 13. december kl. 19:00. Det bliver både svedigt og super hyggeligt! Find eventet på Holdsport under fanen “Rospinning og 8GP”

Hvis du vil se alle foreløbige resultater kan du finde dem her: https://8gp.dk/results.php

(Husk at se under “Firer”)

Maria

Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsen holdt møde 28/11-23 og her følger et uddrag af hvad der blev drøftet og besluttet på mødet.

  • Der skal laves nummerering af pladserne i kajakhotellet. Det skal ordnes i løbet af vinteren.
  • Der skal en ny bund i kajaktraileren det koster ifølge Allan mellem 3000 og 5000 kr. Der skal findes et mere konkret beløb som kan tages med i budgettet for 2024.
  • Sussie Munch har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet, da hun ikke syntes hun kunne løse opgaven som sekretær forsvarligt. Det er aftalt at Ingrid midlertidigt overtager opgaven med medlemsregistrering og kontingentopkrævning indtil generalforsamlingen 2024. Reelt skulle Lene som suppleant træde ind i bestyrelsen, hvilket hun også er rede til, men det findes mest praktisk at Ingrid klarer opgaven i den korte periode der resterer. Der skal lyde en tak til Sussie for indsatsen og for at være åben omkring situationen.
  • Vi har forhandlet ny lejekontrakt og krav om lejeforhøjelse med Mosede Havn. De ville ikke accepteret vores udspil til lejeforhøjelse med 50%. De vil have lejen hævet til et niveau svarende til SGS, hvilket er ca. 100% stigning i forhold til det vi betaler nu. Resultatet er blevet at lejen forhøjes over 5 år med udgangspunkt i den leje vi har betalt i 2023. Vi lejer et areal på 525 m2 og har betalt kr. 39,30 pr. m2. SGS lejer et areal på 319 m2 og betaler kr. 100,96 pr. m2. Ved en stigning med 15,5% pr. år fra 2024 og frem til og med 2028 vil vi nå op på en m2 pris på kr. 101,03. Samtidig blev det aftalt at den nye lejekontrakt skulle have en løbetid på 30 år, samt at det skulle indføjes. at vi er sikret adgang til vandet og brug af slæbested, herunder at pladsen foran kajakhotellet skal holdes fri så vi kan komme ud og ind med bådene. Det blev endvidere bekræftet at vi kan benytte slæbestedet i havnen, hvis vi pga. vejrforholdene ikke kan benytte vores egen bro. Endelig blev det oplyst at havnefogeden snarest vil fjerne det jord der ligger op og dækker vores limtræsdragere.
  • Køkkenudvalget har lavet et forslag til et nyt køkken. Det blev besluttet at der skal arbejdes med en løsning, hvor vindfang og bestyrelsesrum inddrages til køkken som foreslået. Det blev også besluttet at der skal arbejdes ud fra anvendelse af den ovn og komfur som fulgte med det køkken vi har fået og at der ikke skal sættes en ovn i væggen ind til motionsrummet. Der er afsat kr. 20.000 til formålet som dels finansieres af tilskud fra Roklubbens Venner og af vores egne midler.
  • Vi har fået bevilget kr. 13.000 af Greve Kommune til en ny bådvogn til den nye inrigger som er ved at blive bygget. Allan vil sørge for indkøb af en bådvogn magen til de seneste vi har fået.
  • Greve Kommune har desuden bevilget kr. 14.000 til anskaffelse af en halvelektrisk palleløfter, som vil gøre det lettere at få bådene ned fra hylderne. Allan og Keld vil gå i gang med anskaffelsen af palleløfteren.
  • I forhold til budget 2024 skal der medtages udgifter til nyt køkken kr. 5300. Lejeforhøjelse til Mosede Havn kr. 5000. Uddannelse af kajakinstruktører kr. 11.000. Restbeløb til ny inrigger kr. 22.250. Restbeløb til palleløfter kr. 3000, plus hvad der måtte komme fra udvalgene mv.

Fra de forskellige udvalg har vi fået følgende tilbagemeldinger:

  • Udvalget for uddannelse og turaktiviteter arbejder med materiale til korttursstyrmænd, roskole og kaniner og de er i gang med at revidere kajakreglementet. Der er desuden planer om at arrangere ungdomssøndage til foråret med det formål at få aktiveret de unge vi har i klubben og få dem til at tage kammerater med.
  • Digitaliseringsudvalget har indhentet tilbud på rokort som anvendes af 90 roklubber. Det kan udover at være ro journal og håndtere regnskab og medlemssystem og kontingentopkrævning. Det bemærkes at vores nuværende ro journal dækker det behov vi har i dag. Det fremsendte tilbud virker ikke overskueligt, hvorfor det besluttes at udvalget skal få mere konkret bud på hvad det koster i forhold til de forskellige elementer det indeholder, så vi bedre kan vurdere hvad vi får for pengene. Det skal ses i relation til at vi i dag ikke har nogen driftsudgifter på dette område. Når det foreligger tages der stilling til det videre forløb. Michael går med i arbejdet.
  • Materialeudvalget har gennemført en række fine forbedringer og har flere opgaver på listen. Jens anmoder udvalget om at fremsende forslag for det kommende år med angivelse af økonomi, så det kan tages med i budgetlægning og prioritering for 2024.
  • Der holdes nyt møde mandag 29/1-24 kl. 19 i klubhuset

Dato for generalforsamling 2024

Der afholdes ordinær generalforsamling lørdag den 2/3-2024 kl. 10. Efterfølgende afholdes ordinær generalforsamling i Roklubbens Venner.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal fremsendes til bestyrelsen senest 1/1-2024 jfr. § 7 stk. 3.

Dagsorden og regnskab vil blive udsendt senest 3 uger inden 2/3-24.

På ordinært valg er kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Det er Michael samt Carsten og Keld. Desuden er Lene på valg som suppleant. Dertil kommer at der skal vælges en ny sekretær for 1 år. Endelig skal det bemærkes at Jens også gerne vil afløses.

Julefrokosten 2023

Årets julefrokost var som sædvanlig med en overflod af dejlige retter som deltagerne havde kreeret. Der var god stemning og Ingrid har taget nogle billeder som vi ser det tydeligt. Hun siger samtidig tak for en hyggelig julefrokost og pakkeleg.

Årets klubinitiativ 2023 ved DFfR Awards Night

Greve Roklub var nomineret til Årets klubinitiativ 2023 ved DFfR’s Awards Night som fandt sted 25/11 i Roskilde Roklub. Kim og Jens deltog og vi var spændte på om det skulle lykkes at vinde prisen. Vi var oppe imod Sorø Roklub og Apenrader Ruderverein og det blev Sorø der vandt. De fik, udover æren og anerkendelsen et gavekort til Eurow til et sæt scullerårer til en værdi på kr. 4500 eller andet roudstyr for samme beløb.

Det var i øvrigt en dejlig aften med fantastisk mad og med optræden af Roskilde Garden, hvor Mette og Josefs søn Magnus var med. Der blev uddelt mange priser og du kan se og læse nærmere om det på roinfo.dk hvor der er flotte billeder.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår med mange gode ro oplevelser forude.

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – November – 2 – 2023

Årets klubinitiativ 2023 i DFfR

Greve Roklub er nomineret til Årets klubinitiativ 2023 ved DFfR’s Awards 25/11 som foregår i Roskilde Roklub.

Baggrunden er en indstilling primært fokuseret på vores tiltag med at rekruttere, fastholde og skabe aktivitet for jeres medlemmer i klubben, som tilmed har resulteret i en positiv medlemsvækst i klubben. Indstillingen lægger også vægt på, at det har skabt et godt miljø i klubben, hvor der er kommet en god fællesfølelse.

Vi er oppe imod Sorø Roklub og Apenrader Ruderverein.

Hvem den endelige vinder bliver er op til ro Danmark, som frem til d. 23. november, vil have mulighed for at stemme på den kandidat de synes.

Så det er bare med at gå ind på roning.dk og stemme på Greve Roklub.

En nærmere beskrivelse af arrangementet er som følger:

Dansk Forening for Rosport afvikler – i samarbejde med Roskilde Roklub – DFfR Award Night igen år, den 25. november.

Vi skal igen i år fejre dansk roning, og de resultater som vi har opnået.

Vi håber du vil være en del af festlighederne og hjælpe os med at binde sløjfe på ro-sæsonen 2023, hvor vi skal fejre alle de resultater vi har opnået i dansk roning i årets løb.

Følgende priser bliver uddelt:

  • Pokal til vinderklubben i Motionsturneringen, præsenteret af roinfo.dk – overrakt af HKH Prinsesse Benedikte
  • Årets Klubinitiativ
  • Årets Træner
  • Årets Unge Kaproer – overrakt af HKH Prinsesse Benedikte

Arrangementet starter kl. 18.00 i Roskilde Roklub, Havnevej 47b, 4000 Roskilde

PROGRAM

Kl. 18.00 – Ankomst og velkomstdrink 
kl. 19.00 – Officiel start på Award Night 
Kl. 22.00 – Award Night slutter og HKH Prinsesse Benedikte forlader arrangementet


Priserne vil blive overrakt løbende


Tilmelding til arrangementet inkluderer:

  • Adgang til arrangementet
  • Buffet
  • Fri vand/øl/vin indtil kl. 22.00

Frist for tilmelding den 15. november kl. 23.55. 
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til salg. 
En billet koster kr. 275,00 og kan bestilles på DFfR’s hjemmeside.

Det er også der du skal finde afstemningsrubrikken for hvilken roklub der skal have prisen for Årets klubinitiativ. Så gå ind på roning.dk og stem på Greve Roklub.

Jens Revall