NYT FRA GREVE ROKLUB – Januar – 2025

Glædelig jul og godt nytår

Julefreden sænker sig forhåbentlig snart over os alle, selvom der stadig vil være gang i romaskinerne henover julen. Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et lykkebringende nytår, med ønsket om at 2025 bliver endnu bedre en 2024. Vi vil samtidig takke for den store indsats der er vist gennem hele 2024, hvor flittige medlemmer har arbejdet hårdt med at forny vores køkken, arrangere kurser og planlægge aktiviteter og meget mere. Vi skal ikke mindst takke vores dygtige instruktører der har lært fra sig, så de mange nye medlemmer har oplevet glæden ved rosporten. Uden medlemmernes flid og interesse for vores klub kan det ikke fungere. Det er det som gør Greve Roklub til noget særligt.

Nytårskur 8/1-25 kl. 19

Vi holder nytårskur, hvor kan starte det nye år på en god måde og gøre status over 2024. Der serveres mousserende vin med chips og kransekage, og desuden skal det afsløres hvem der skal have flidspokalen for 2024. Tilmeld dig på holdsport og mød op og ønsk godt nytår til dine rovenner.

Kursus som ”hjerteredder” onsdag 15/1-24 kl. 19

Vi har fået tilbud om kursus som hjerteredder. Det varer ca. 30 minutter, og varetages af Michael Bendix fra Ishøj Roklub

Kurset er designet til ikke-professionelle og fokuserer på, hvordan man handler, når en person falder om med hjertestop. 

Målet er at give deltagerne basale færdigheder til at holde en person i live, indtil ambulance eller hjælp ankommer.

Efter kurset tager vi en hyggesnak. Michael sidder også i Søsportens Sikkerhedsråd, så der bliver også mulighed for at stille spørgsmål indenfor dette felt.

De første 15 tilmeldte indberettes til Hjerteforeningen som deltagere og vil få kursusbevis. Hvis der er deltagere udover de 15 som ønsker at få et kursusbevis, vil vi finde en måde at løse det på.

Tilmelding er som sædvanlig på holdsport og i dagens anledning vil der være kaffe og kage til alle fremmødte.

Husregler

Med de mange nye medlemmer og dermed brugere af vores klubhus der er kommet på det seneste har bestyrelsen fundet det nødvendigt at sætte nogle ord på hvordan vi får det hele til at fungere bedst muligt. Der derfor udarbejdet følgende:

Husorden for Greve Roklub

Klubbens formål er at fremme interessen for og dyrkning af kajak- og rosport, samt i vinterhalvåret at dyrke forskellige sportslige aktiviteter, f.eks. yoga, svømning, vinterbadning og eRoning.

Vi er her fordi vi deler interesser og dermed klubfaciliteter, som gerne skulle fungere bedst muligt for alle og med blik for hensyn til miljø og klima, da det kommer alle til gode.

Derfor:

  1. Vi taler med respekt om og til hinanden.
  2. Vi tager hensyn til hinanden og giver plads til alle.
  3. Vi rydder op efter os selv og dem, der ikke nåede det.
  4. Vi gør rent, når der trænger.
  5. Vi sparer på vandet når vi bader.
  6. Vi slukker lys, vi ikke bruger.

I praksis betyder det:

Omklædningen:

  • Sluk for vandet når du sæber dig ind.
  • Skrab/aftør brusekabinen efter brug.
  • Sving gulvkluden over de våde fodspor i huset.
  • Klæd om og sæt dit grej i taskereolen, mens du træner.
  • Medbring dit eget håndklæde
  • Er håndklædet glemt, så lån et fra kassen og returner det nyvasket
  • Fjern duftevand og lad dørene til saunaen stå åbne efter brug
  • Tænd for udsugningen når der bades.

Hvis dette efterleves så vil det gavne os alle sammen.

8 GP

Vi har 8 hold som deltager i 8 grandprix og de er særdeles flittige og træner og laver gode resultater. Holdene fordeler sig med 2 hold i klassen herre 35+, 4 hold i klassen damer 35+, 1 hold i mix 35+ og 1 hold i damer 70+.

Holdene klarer sig godt og placeringerne er efter runde 2 som følger:

Herre 35+

Gamle mænd på nye maskiner hold 1 fører klassen og

Gamle mænd på nye maskiner hold 2 er placeret som nr. 5. ud af i alt 6 hold.

Damer 35+

Allstars ladies hold 1 er nr. 4

SPV (slank på vandet) er nr. 6

Allstars ladies hold 2 er nr. 12 og

De ro-lige damer er nr. 13 ud af i alt 14 hold

Mix 35+

Krykhusarerne er placeret som nr. 8 ud af i alt 15 hold.

Damer 70+

Formiddagsholdet er placeret som nr. 3 ud af i alt 4 hold.

Flotte resultater som sikkert bliver forbedret efter næste runde som slutter 15/1-25.

E-roning – nye romaskiner

Vi fik desværre ingen julegave fra DIF/DGI i år. Vi havde søgt om penge til anskaffelse af 5 nye romaskiner og tv-skærm, men det blev til et afslag. Det var ikke fordi vores ansøgning ikke var relevant, men der skulle prioriteres og midlerne skulle fordeles over hele landet, så vores ansøgning gik ikke igennem.

Bestyrelsen har konstateret at der er stor interesse for e-roning og har derfor besluttet at vi skal fortsætte med dette koncept. Vi har derfor bestilt 5 romaskiner som vi skal hente 11/1-25 i Gladsaxe når DM i ergometer er slut. Vi får dem til en god pris og de har kun været brugt til dette arrangement. Endvidere anskaffer vi en tv-skærm, som kan tilsluttes vores net i roklubben.

Vi vil derefter have i alt 10 ergometre og vil kunne dyrke e-roning langt bedre end nu. Midlerne til dette skaffes via Hus- og bådfonden og Roklubbens Venner.

Fællesspisning og klubaften onsdag 5. februar 2025 kl. 19

Vores næste klubaften med fællesspisning bliver 5/2-25, hvor vi mødes til dejlig mad og hyggeligt samvær. Skriv datoen ind i kalenderen og tilmeld dig allerede nu på holdsport.

Aktiviteter i januar måned:

    
4.1.kl. 10             Troldejagt 
8.1.Kl. 19Klubaften med nytårskur 
9.1.kl. 19             Vinterchallenge – 4 hold, 2 x (4/8 x 1000m) 
11.1.kl.15-18Svømmeprøve og kæntringsøvelser 
15.1.kl. 19             Klubaften med kursus i hjerteredning 
22.1.kl. 19             Klubaften med små sysler og reparationer, kaffe og kage 
29.1.kl. 19             Klubaften med saunagus og havdyp 
1.2.kl. 10             Troldejagt 
5.2.kl. 19             Klubaften med fællesspisning 

Rospinning/eroning: Hver tirsdag og torsdag kl. 10 og hver torsdag kl. 18 og 19

Funktionel træning:  Hver tirsdag kl. 19

Svømning:                Hver mandag kl. 20

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – December – 2024

Klubaften med gløgg og æbleskiver 4/12-24 kl. 19

Vi skal hygge med gløgg og æbleskiver og varme op til julens glæder. 

Gløgg og æbleskiver koster kun kr. 30 pr. person og der vil også være glutenfri æbleskiver. Vi har også et kinesisk lotteri med dejlige præmier som kaffe, vin og jule lækkerier.

Skriv det ind i kalenderen. Skal du være med til en hyggelig aften i godt selskab så tilmeld dig på holdsport eller send en sms til Jens på tlf. 21557649.

Ordinær generalforsamling lørdag 8/3-2025 kl. 10

Vi afholder den ordinære generalforsamling i Greve Roklub og Roklubbens Venner 8/3-25. Noter det allerede nu så du kan deltage. Hvis der er forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal de jfr. vedtægtens §7 stk. 3 være bestyrelsen i hænde senest 1/1-2025.

Dagsorden, regnskab, budgetforslag og evt. indkomne forslag,  vil blive sendt ud senest 3 uger før generalforsamlingen.

Oversigt over udvalg

Efter medlemsmødet i august har vi fået revideret hvem der er med i de nedsatte udvalg. Den reviderede liste vedlægges nyhedsbrevet. Som det fremgår her er udvalget for materiel og bygninger skrumpet meget ind. Vi søger derfor aktive medlemmer som vil bistå med at tilrettelægge planerne for dette område. Interesserede kan kontakte Jens, Allan eller Keld for yderligere oplysninger om hvad det indebærer.

Det skal tilføjes at der naturligvis også er plads til flere i de øvrige udvalg, hvis de ligger indenfor et område som har interesse.

Korttursstyrmand – er det noget for dig?

Når vi skal på vandet i eget rofarvand, er der af sikkerhedsmæssige årsager krav om, at der skal være en korttursstyrmand i båden. Korttursstyrmanden har det formelle ansvar for mandskab, båd og materiel. Dette er gældende både når korttursstyrmanden rent faktisk sidder på styrmandssædet eller er i en af positionerne som roer. Noget andet er, at vi selvfølgelig hjælper hinanden med det hele, når vi er ude – men det formelle ansvar vil altid være korttursstyrmandens. Det er væsentligt, at man som korttursstyrmand er indstillet på dette.

For at klæde en korttursstyrmand på til at kunne være i funktionen, skal man i gennem en mindre uddannelse, som afholdes af klubbens egne instruktører. Uddannelsen indeholder både en teoretisk og en praktisk del.

Her i vinter er det tanken, at vi afholder den teoretiske del af uddannelsen i løbet af januar og februar 2025. Derved vil du være klar til at kunne bestå den praktiske prøve i det tidlige forår og således kunne fungere som korttursstyrmand allerede i den kommende rosæson.

Du skal regne med, at du skal afsætte 2-3 halve fremmødedage til den teoretiske del. Herudover skal du selvfølgelig afsætte tid til din egen forberedelse – den teoretiske del afsluttes med en mindre prøve.

Den teoretiske del vil indeholde emner som kommandoer, styreteknik, eget rofarvand, søvejsregler, vind og vejr, materiellet og sikkerhed mv.

Kontakt Carsten via fugleparken3@youseepost.dk eller tlf. 40522126 – hvis du er frisk på udfordringen med at uddanne dig til korttursstyrmand. Vil skal gerne have din tilmelding senest den 15. december.

Herefter finder vi i fællesskab nogle dage til den teoretiske del, hvor alle har mulighed for at komme. Den praktiske del aftaler vi nærmere, når vi kommer ind i foråret.

Vi håber at se dig.

Mange rohilsner

Udvalget for uddannelse og turaktiviteter.

Vinterbadning

Som det er omtalt i tidligere nyhedsbreve så har to af vores aktive vinterbadere søgt og fået tilladelse af Kystdirektoratet til opførelse af en stationær badebro på sydsiden af Mosede Havn. Broen forventes først at være opført 1/10-25, forudsat der kan skaffes de nødvendige penge til projektet.

Der har været et møde i Greve Borgerhus for borgere som er interesseret i at være med i projektet og der er nu ved at blive etableret en vinterbadeklub.

Greve Roklub havde tilbudt at indgå i et samarbejde om dette projekt, idet der var et ønske om at kunne anvende vores faciliteter til omklædning, sauna mv. og, indtil den nye bro er etableret, også vores slæbested/bro til at bade fra.

Men med baggrund i en aggressiv samt angribende tilgang til samarbejdet, der blev tilkendegivet ved et møde 26/11-24, sammenholdt med en klar udmelding om synet på medlemmerne i Greve Roklub, har vi meddelt at Greve Roklub ikke længere ønsker at indgå i et samarbejde om etableringen af vinterbade faciliteter i Mosede Havn. Greve Roklubs vinterbadeafdeling fortsætter med at fungere som hidtil.

Vi har fået mange nye vinterbade medlemmer efter nyheden om en ny bro, da vi jo har faciliteter til omklædning mv. Det har, af hensyn til plads i omklædningsrum mv. til alle, været nødvendigt at sætte et maksimum for antallet at vinterbademedlemmer til 40 og dette tal er allerede nået.

Vi har derfor etableret en venteliste og tilbyder de som kommer på venteliste mulighed for at klæde om udendørs og benytte vores bro og slæbested.

Udendørs omklædnings faciliteter

For at forholdene for udendørs omklædning kan være bedst mulige har vores to flittige medlemmer Flemming og Flemming på rekordtid opført et fint omklædningsrum langs med rampen op ad kajakhotellet. Vi håber det kan dække behovet og vil blive brugt flittigt. Det vil blive malet svenskrød.

Kursus som ”hjerteredder” onsdag 15/1-24 kl. 19

Vi har fået tilbud om kursus som hjerteredder. Det varer ca. 30 minutter, og varetages af Michael Bendix fra Ishøj Roklub

Om hjertestarter-kurset:

Dette kursus, som vi kalder “Hjerteredder”, er designet til ikke-professionelle og fokuserer på, hvordan man handler, når en person falder om med hjertestop. 

Målet er at give deltagerne basale færdigheder til at holde en person i live, indtil ambulance eller hjælp ankommer.

Kort om kurset:

  • Gratis deltagelse: Takket være fondsmidler fra Østifterne er kurset helt gratis.
  • Varighed: Cirka 30 minutter med instruktion i både hjertemassage og brug af hjertestartere.
  • Deltagerantal: Hver session kan rumme 5-15 deltagere, og alle over 15 år er velkomne til at deltage. Deltagerne vil efterfølgende modtage et kursusbevis fra Hjerteforeningen.

Efter kurset tager vi en hyggesnak. Michael sidder også i Søsportens Sikkerhedsråd, så der bliver også mulighed for at stille spørgsmål indenfor dette felt.

Som anført er der et maks. på deltagerantallet til kurset på 15, men det betyder ikke at der er et loft over hvor mange der kan være tilstede. Det vil blot være de første 15 tilmeldte som indberettes til Hjerteforeningen som deltagere om som vil få kursusbevis. Hvis der er deltagere udover de 15 som ønsker at få et kursusbevis, vil vi finde en måde at løse det på.

Tilmelding er som sædvanlig på holdsport og i dagens anledning vil der være kaffe og kage til alle fremmødte.

Standerstrygning

Med stort fremmøde allerede fra morgenstunden blev der arbejdet igennem op til afslutningen på dette års rosæson. Broen blev taget ind, klubhuset fik en rengørings overhaling og det affald vi havde liggende blev kørt på miljøcentret.

Lene påtog sig opgaven med at stryge standeren og bagefter havde Carsten gjort klar med ristede pølser med det hele. Alt i alt en dejlig dag med godt vejr og stort fremmøde af flittige medlemmer.

Energitjek af klubhuset

Vi har fået foretaget et gratis energitjek af vores klubhus og det gav følgende resultat:

”Bygningen er meget velfungerende. Rumvarmeforbruget er ret lavt. En væsentlig del af elforbruget går til varmtvandsproduktion og opvarmning af sauna. Det kan derfor overvejes at anskaffe solcelle-anlæg med batteri. Det anslås at kunne give en årlig elbesparelse på ca. 3.400 kWh svarende til ca. 5.200 kr. og 490 kg CO2.

Gennemgangen har resulteret i følgende forslag og beregninger:

1. Efterisolering af gulv

2. Tætning og isolering af dør til bådhus m.v.

3. Lysstofrør udskiftes løbende

4. Solcelleanlæg til elforsyning

5. Vandbesparelser”

Den samlede rapport er givet videre til materiel- og bygningsudvalget med henblik på at gå videre med vurdering af effektuering af forslagene.

Julefrokost

Den traditionelle julefrokost var igen i år godt besøgt og med masser af lækker mad og god stemning. Der var en buffet som kunne konkurrere med selv de fineste og bedste restauranter.

Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsen holdt møde 18/11-24 og herfra kan refereres:

  • Der bliver lavet et sæt husregler for brug af klubhus og omklædnings- og sauna faciliteter. Det sker på baggrund af de mange nye medlemmer der fremover bruger lokalerne. Hensigten er at sikre der bliver plads til alle og at klubhuset fortsat fungerer hensigtsmæssigt. Husreglerne vil blive hængt i klubhuset og komme i nyhedsbrevet når de er færdige.
  • Kassereren er i gang med at lave budget for 2025, så hvis du har nogle konkrete forslag til anskaffelser mv. så giv Sanne besked, så vi kan se om det er muligt at gennemføre.
  • Vintersæsonen er kommet godt fra start med stor tilslutning og der er stor interesse for e-roning, så vi håber at vi får støtte fra puljemidlerne til at kunne anskaffe flere romaskiner og IT udstyr så det bliver optimalt.

Aktiviteter i december måned:

4.12.   kl. 19 Klubaften med gløgg og æbleskiver

7.12.   kl. 10 Troldejagt

11.12. kl. 19 Vinterchallenge – 4 hold, 12.500/25.000m

18.12. kl. 19 Klubaften med små sysler i klubben, kaffe og kage

23.12. kl. 10 Rospinning – gør plads til julemaden

26.12. kl. 10 Rospinning – kom af med julesul

27.12. kl. 16 Fredagsbar – ned med julepynt og op med nytårspynt

4.1.     kl. 10 Troldejagt

8.1.     kl. 19 Klubaften med nytårskur

15.1    kl. 19 Klubaften med hjerteredder kursus

Rospinning/eroning: Hver tirsdag og torsdag kl. 10 og hver torsdag kl. 18 og 19

Funktionel træning:  Hver tirsdag kl. 19

Svømning:                Hver mandag kl. 20

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – November – 2024

Standerstrygning og nedtagning af bro 26/10-24 kl. 9 – 12

Vi afslutter rosæsonen med standerstrygning 26/10 kl. 12 og forinden skal vi have taget ristene af broen så den ikke lider skade i storm og is til vinter. Vi skal også have gjort klubhuset klart til vinterens aktiviteter. Når standeren er taget ned byder klubben på grillpølser med brød og tilbehør.

Tilmeld dig på holdsport og mød op til endnu en hyggelig dag i roklubben.

Klubaften med fællesspisning og banko 6/11-24 kl. 19

Vi har næste klubaften med fællesspisning onsdag 6/11. Her laver Mariann dejlig mad til os og efter at have spist spiller vi banko om flotte præmier. Skal du være med til en hyggelig aften i godt selskab så tilmeld dig på holdsport eller send en sms til Jens på tlf. 21557649.

Julefrokost 23/11-2024 kl. 14

Vi holder den traditionelle julefrokost 23/11 kl. 14. Her er alle med til at skabe en buffet med lækker mad. Hver deltager tager en ret med så der er nok til alle. På den måde plejer det at blive en særdeles flot buffet.

Du skriver på chatten i holdsport når du tilmelder dig hvad du vil tage med. På den måde kan vi gøre det så varieret som muligt.

Du skal også tage en lille pakke med som skal bruges når vi have terningespil. Gå ikke glip af en dejlig eftermiddag med godt selskab og lækker mad.

Vinteraktiviteter 2024/25

Endnu en rosæson er ved at være forbi og tiden til indendørs aktiviteter er kommet.

Igen i år vil der være aktiviteter for alle på mange niveauer og faconer.

Hold øje med Holdsport og tilmeld dig, hvor det er nødvendigt eller duk op. Vi har plads til alle.

eRoning/Rospinning

Vi er ved at søsætte et eRonings projekt og har ansøgt om fondsmidler til skærm og flere romaskiner. I den forbindelse får vi god vejledning af Anna Karina fra DFfR.

Hun kommer på besøg med grej og energi 31.10. og giver 2 prøvetimer kl. 18 og 19. Der er selvsagt begrænsede pladser, med det antal af maskiner vi har nu, så skynd dig at melde dig på, hvis du vil prøve – men fortvivl ikke, hvis du ikke når det. Klubben har fået uddannet to eRonings instruktører, som vil sørge for mere træning i løbet af vinteren.

Der vil helt som vi plejer være Rospinning tirsdag og torsdag kl. 10 og med Kim som instruktør torsdage kl. 18 og 19.

Derudover appellerer vi for fællesskabets skyld til, at man træner sammen evt. mandag og onsdag kl 18-19, medmindre der er andre arrangementer.

8’er Grand Prix/Vinterchallenge

Igen i år deltager vi med alt hvad den kan trække af faste hold, åbne hold, herrehold, damehold, mixhold… Man kan være 4 eller 8 deltagere på hvert hold og holdene behøver ikke at være de samme i alle runderne.

Der er 5 runder med forskellige udfordringer, som vi griber og udfører senest d. 15. hver måned fra november til marts.

Funktionel træning

Bliv en stærk roer med stabilitetsøvelser og funktionelle øvelser. Vi arbejder med og uden redskaber, mens vi hygger os tirsdage kl 19-20.

Gåturene – find en trold

Der vil være mulighed for at komme ud i den friske luft væk fra klubben med kaffe og vandreskoene på. Der er en gang om måneden arrangeret en tur, hvor vi mødes kl. 10 i klubben den pågældende lørdag og kører fælles til dagens rute.

Svømning

Som roer skal vi alle kunne svømme, så sørg for at få fat i dit svømmearmbånd til en 50’er hos Lene og dermed adgang til svømmetræningen i Greve Svømmehal mandage kl. 20-21, 1.10.-30.4.

I år er der planlagt lørdage, hvor vi alle kan komme til sjov i svømmeren og hygge med kæntring, få svømmet de 3-600 meter og nyde fællesskabet i vandet.

Husk at du senest til standerhejsningen i foråret skal have afprøvet dine svømmefærdigheder.

Yoga

Vinteraktiviteter er også at skrue op for yoga. Maria annoncerer i løbet af vinteren pop-up ro-yoga hygge på sin sædvanlige skønne måde.

Der vil derudover være mulighed for at prøve Kundalini yoga nogle gange v/ Dorthe Gram. Det er en dynamisk yogaform, som består af kropsøvelser, åndedrætsøvelser, meditation og mantra.

Klubaftener

Onsdag er vores klubaften, her mødes vi til fællesspisning, knobbinding, banko, nytårskur, spil, reparation af udstyr og andre hyggelige sysler i klubhuset.

Fredagsbar

Spontanitet er hyggeligt – byd ind og meld ud, hvis du vil arrangere en hyggelig og festlig aften i klubben.

Vinterbadning

Udover de ovenstående aktiviteter har vi også vinterbadning. Der er pt. følgende grupper som bader sammen efter nedenstående skema.

  Grupper  ca. antal personer    Kontaktperson  Mandag Kl.  Tirsdag Kl.  Onsdag Kl.  Torsdag Kl.  Fredag Kl.  Lørdag Kl.  Søndag Kl.
  Havfruer og Havmænd (6-7)  Inge Ruus Larsen Mobil 20457166  7.30       7.30   7.30  
  Badepigerne (4-5)  Kirsten Julsgård Mobil 26442392   8.30   8.30   
  Delfinerne (5-7)  Lone Breitenstein Mobil 24450037       9.00  9.00

Datoer

26.10.kl. 9-12Nedtagning af bro og oprydning/rengøring i klubhuset
26.10.kl. 12           Standerstrygning og grill
30.10          kl. 19           Intro til Vinterchallenge
31.10.kl. 18           eRoning med Anna Karina
31.10.kl. 19           eRoning med Anna Karina
2.11.kl. 10           Troldejagt
6.11.          kl. 19           Fællesspisning og banko
13.11.kl. 19           Vinterchallenge – 4 hold, 2 x (4/8 x 500m)
20.11.kl, 19           Klubaften oppyntning af klubben og gennemgang af julekasserne.
23.11.kl. 14Julefrokost på sammenskuds basis
27.11.kl. 19           Klubaften med kaffe og knob
4.12.          kl. 19           Klubaften med gløgg og æbleskiver
7.12.kl. 10           Troldejagt
11.12.kl. 19           Vinterchallenge – 4 hold, 12.500/25.000m
18.12.kl. 19           Klubaften med små sysler i klubben, kaffe og kage
23.12.kl. 10           Rospinning – gør plads til julemaden
26.12.kl. 10           Rospinning – kom af med julesul
27.12.kl. 16           Fredagsbar – ned med julepynt og op med nytårspynt
4.1.kl. 10           Troldejagt
8.1.Kl. 19Klubaften med nytårskur
9.1.kl. 19           Vinterchallenge – 4 hold, 2 x (4/8 x 1000m)
11.1.kl.15-18Svømmeprøve og kæntringsøvelser
15.1.kl. 19           Klubaften med nedtagning af nytårspynt, kaffe og kage
22.1.kl. 19           Klubaften med små sysler og reparationer, kaffe og kage
29.1.kl. 19           Klubaften med saunagus og havdyp
1.2.kl. 10           Troldejagt
5.2.kl. 19           Klubaften med fællesspisning
12.2.kl. 19           Vinterchallenge – 4 hold, 4/8 x 2000m
26.2.kl. 19           Klubaften med saunagus og havdyp
1.3.kl. 10           Troldejagt
5.3.kl. 19           Klubaften med fællesspisning
12.3.kl. 19           Vinterchallenge – 4 hold, 4 x 15 min.
19.3.kl. 19           Klubaften med saunagus og havdyp
22.3.kl.15-18Svømmeprøve og kæntringsøvelser

Hold i øvrigt øje med holdsport og tavlen, der kan sagtens komme flere sjove aktiviteter i løbet af vinteren.

Kajaktraileren er køreklar

Så er vores kajaktrailer også gjort i stand så den er klar til at blive brugt. Den har fået nye bremser og bund og er nu, sammen med vores nyanskaffede tagbagagebærere, i stand til bringe vores kajakroere ud i det blå og prøve fremmede kyster. Tak til Allan for den fine indsats og ligeledes til Flemming og Jari, som har sørget for at bremserne fungerer.

Bådelift

Den nye halvelektrisk palleløfter er nu leveret, så nu bliver det lettere at få bådene ned og op på deres pladser. Vi får lavet en manual for hvordan den skal bruges og det være noget der også skal indgå i korttursstyrmands kurset. Vi vil i løbet af vinteren lave nogle kurser i brugen af liften.

Flidspokalen

Flidspokalen blev indstiftet i 1974 af Jette og Jens Revall og uddeles hvert år til et medlem som har udvist stor flid og interesse for klubbens virke.

For at finde den rette modtager vil bestyrelsen gerne have forslag til hvem der skal have pokalen for 2024. Så hvis du har et bud på hvem af de mange flittige medlemmer vi har der skal have sit navn på pokalen så send en mail eller sms til Jens Revall

Aktiviteter i november måned:

26.10. kl. 9-12Nedtagning af bro og oprydning/rengøring i klubhuset
26.10. kl. 12          Standerstrygning og grill
30.10          kl. 19          Intro til Vinterchallenge
31.10. kl. 18          eRoning med Anna Karina
31.10. kl. 19          eRoning med Anna Karina
2.11. kl. 10          Troldejagt
6.11.          kl. 19          Fællesspisning og banko
13.11. kl. 19          Vinterchallenge – 4 hold, 2 x (4/8 x 500m)
20.11. kl, 19          Klubaften oppyntning af klubben og gennemgang af julekasserne.
23.11. kl.     14Julefrokost på sammenskuds basis
27.11. kl. 19          Klubaften med kaffe og knob

Rospinning/eroning: Hver tirsdag og torsdag kl. 10 og hver torsdag kl. 18 og 19

Funktionel træning:  Hver tirsdag kl. 19

Svømning:                Hver mandag kl. 20

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Oktober -2024

Klubaften med fællesspisning 2/10-24 kl. 19

Vi har næste klubaften med fællesspisning onsdag 2/10. Her laver Mariann brunkål med tilbehør. Forinden er der mulighed for en rotur hvor du kan samle appetit. Det bliver den sidste klubaften med fællesspisning i rosæsonen. Fællesspisningen 16/10 har vi været nødt til at aflyse, da alle vores dygtige kokke har efterårsferie.

Næste gang der bliver klubaften er 6/11-24 kl. 19, hvor vi, udover fællesspisning, også har bankospil med fine præmier.

Standerstrygning og nedtagning af bro 26/10-24 kl. 9 – 12

Vi nærmer os tiden hvor det ikke længere er vejr til at komme på vandet og det er ensbetydende med at vi lukker ned for rosæsonen og stryger standeren. Hen over vinteren har vi mange aktiviteter med rospinning, svømning, ro-yoga, funktionel træning, vandreture og klubaftener som bl.a. indeholder vedligeholdelse af vores både. Der vil være mere om vinterprogrammet i næste nyhedsbrev.

Nu skal vi koncentrere os om at få det sidste ud af rosæsonen inden standeren stryges. Standerstrygningen foregår lørdag 26/10 kl. 12, hvor der bydes på grillpølser bagefter. Men vi starter dagen med at mødes kl. 9 hvor vi skal have taget ristene af bådebroen, så de ikke lider skade i løbet af vinteren med storme og evt. is. Vi skal også have gjort rent i klubhuset så det er klart til de mange aktiviteter vi skal have i vintersæsonen.

Tilmeld dig på holdsport og mød op til endnu en hyggelig dag i roklubben.

Svømning fra 7/10-24 kl. 20 – 21

Så starter svømmesæsonen igen. Vi har adgang til Greve Svømmehal hver mandag fra kl. 20 til 21, hvor vi kan svømme og tage svømmeprøver mv. Der er ikke svømning i ferieperioderne dvs. efterårs-, jule- og vinterferie.

For at få adgang til svømmehallen skal du have et svømmebånd, som kan købes hos Lene Petersen for kr. 50. Lene vil være tilstede i svømmehallen de to første gange 7 og 21/10 kl. 19.30, hvor du kan få dit svømmebånd. Du kan også kontakte Lene på tlf. 21 27 07 81 og aftale nærmere om at få fat i svømmebåndet.

Der vil i løbet af vinterhalvåret blive arrangeret dage hvor vi får en robåd og kajak til svømmehallen så vi kan lave kæntringsøvelser.

Tilmelding til svømning foregår som sædvanlig på holdsport.

Fællestur til Københavns kanaler lørdag 7/9-24

Vi havde endnu en dejlig tur i Københavns havn, hvor vi denne gang var 3 to-årers afsted. Der blev roet 22 km i herligt solskinsvejr og vi nåede at se alle seværdighederne undervejs og var også en tur nede omkring slusen.

Vi havde en fantastisk tur. Dette foto shoot var et af turens absolutte højdepunkter takket være særdeles flink fotograf  (det var en ung topløs kvindelig roer fra ARK)

Alt i alt en fantastisk dag som er værd at gentage til næste år.

Håndværkerdag

Der var mødt 3 aktive medlemmer op til håndværkerdagen, hvor det lykkedes at få klaret vores problemer med kloakken. Der er nu sat nye kloakrør op så det hele virker igen. Tusind tak til Allan, Flemming og Jari for indsatsen.

Vinterbadning ny bro

Vores aktive vinterbadere har nu fået tilladelse hos Kystdirektoratet til at opføre en ny helårs badebro ud fra sydsiden af Mosede Havn. Det næste skridt er nu at finde midler til at få den bygget og sat det hele i gang. Vi håber på at det kan ske i efteråret 2025.

Ny kajak

Vi har fået foræret en brugt havkajak af Jesper Hoff, der har en plads i kajakhotellet. Han har skiftet sin kajak ud med en nyere model og har tilbudt at roklubben kan overtage den gamle. Vi har takket ja til tilbuddet og kajakken vil snarest blive taget i brug. Vi takker mange gange for denne gave.

Nye tagbagebærer til kajak

Vi har indkøbt to sæt oppustelige tagbagagebærere som kan bruges på alle biler. De kan anvendes til at transportere 2 kajakker, hvis man skulle få lyst til at prøve et andet farvand end det daglige roområde. Vores kajaktrailer er også ved at blive gjort køreklar, men nogle gange kan det være nemmere at tage kajakkerne på taget. Tagbagagebærerne kan findes i skabet med langtursgrej i bådehallen.

Kim og Stine blev gift 31/8-24

Det er ikke en hverdags begivenhed, at vi har medlemmer der bliver gift, så da Stine og Kim annoncerede at de skulle giftes 31/8-24 gik vi straks i gang med at samle medlemmer som ville være med til at lave en æresport af årer ved kirken.

Der mødte 17 roere op og vi fik lavet en æresport med 16 årer og et flag. Vi ønsker Kim og Stine roligt farvand og held og lykke med samlivet fremover.

Holdsport

Vi anvender holdsport for at få en bedre styring af tilmeldingen til vores mange aktiviteter. Det giver især på tilmeldingen til roning i inrigger anledning til at nogen kan være tilbageholden med at tilmelde sig, hvis der er udsigt til at antallet af roere ikke går op, med muligheden for at danne hold.

Det skal understreges at holdsport endelig ikke skal betragtes som en begrænsning, og at det naturligvis stadig er således at man kan møde til en aktivitet uden at have tilmeldt sig på holdsport.

Det vil normalt altid være muligt at finde en løsning så alle kan komme på vandet, da mange bl.a. også kan ro i kajak. Det er primært ved 4 og 7 roere at det er et problem. Ved 4 roere kan løsningen med kajak ofte anvendes og ved 7 roere er der mulighed for at to kan tage ud i coastal.

Derfor hold dig ikke tilbage selvom antallet af tilmeldte på holdsport ikke ser gunstigt ud. Hvis du bliver inspireret til en rotur sidst på eftermiddagen, så mød op selvom du ikke er tilmeldt.

Bådelift

Vi har nu fået bestilt en halvelektrisk palleløfter, som gør det nemmere at få bådene ned og op fra hylderne. Den bliver leveret i løbet af den nærmeste tid og når den er klar til at blive taget i brug kan alle få en introduktion i anvendelsen af den hos Keld.

Aktiviteter i oktober måned:

Onsdag 2/10 kl. 19: Klubaften med fællesspisning

Mandage 7, 21 og 28/10 kl. 20 – 21: Svømning i Greve Svømmehal

Lørdag 26/10 kl. 9 – 12: nedtagning af bådebro og standerstrygning.

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 13.00 uden instruktør

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – August – 2 -2024

Klubaften med fællesspisning 21/8-24 aflyses

Vi har ændret programmet for vores klubaften med fællesspisning 21/8-24, så der kun er kaffe og kage til de fremmødte.

Årsagen hertil er at vi vil være sikre på at der er tid nok til at vi kan nå både den ekstraordinære generalforsamling og det vigtige medlemsmøde bagefter, med evaluering af udvalgsarbejdet som det vigtigste punkt.

For at være sikker på at der er kage nok til alle bedes I tilmelde Jer på holdsport om I kommer. Vores nabo Ishuset har desuden, som tak for lån af vores terrasse i lørdags, doneret is til alle fremmødte. Den bliver serveret sammen med kagen.

Medlemsmøde 21/5-24

Efter den ekstraordinære generalforsamling afholder vi det planlagte medlemsmøde. Fokus på mødet er evaluering af udvalgenes arbejde og funktioner, men der vil naturligvis også være plads til andre problemstillinger som fremlægges.

Tilmelding foregår som sædvanlig på holdsport.

Ungdoms søndag 25/8-24 kl. 14 – 16

Skal du være med til at prøve oplevelser på vandet i kajak, SUP board og inrigger og er du mellem 13 og 20 år så kom til ungdomssøndag 25/8. Du er velkommen til at tage dine kammerater fra skole og lign. med. Der er altid plads til en til som vil have sjov og fællesskab på vandet. Tilmelding sker på holdsport.

Arrangementet var oprindeligt planlagt til 18/8, men må udsættes en uge, da der er kursus for vores kajakinstruktører i den kommende weekend.

Sidste nyt vedrørende en ny helårsbadebro ved Mosede Havn

Vores aktive vinterbadere oplyser at de, de sidste måneder har  skrevet frem og tilbage med både Trygfonden og Kystdirektoratet og fået rettet ansøgningen om en ny badebro til efter Kystdirektoratets krav og anvisninger, så den er klar til at sende i høring.

Kystdirektoratet har svaret følgende: ”Vi har netop sendt jeres ansøgning vedr. Badebro ved Mosede havn, Greve Kommune i høring ved vores faste hørings- og orienteringsparter. Ansøgningen vil også kunne ses på vores hjemmeside i løbet af i dag under offentliggørelse. 

Høringsperioden er til den 1. september 2024. Indkomne høringssvar vil blive fremsendt til jer.”

Det betyder at vi kan forvente svar fra høringen i september 2024. Vi ser med spænding frem til resultatet og kan derefter komme videre i planlægningen.

Aktiviteter i august måned:

Søndag 25/8 kl. 14: Ungdoms søndag

Onsdag 21/8 kl. 18: Ekstraordinær generalforsamling og medlemsmøde.

Søndag 1/9 kl. 9: Fælles langtur på Roskilde Fjord

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – August -2024

Klubaften med fællesspisning 7/8-24 kl. 19

Vi starter igen efter sommerferie med at holde vores klubaftener. Første gang bliver 7/8-24, hvor Mariann, med hjælp fra Kirsten, laver mad til os. På menuen står der Gyros med salat mm, tzatziki og fladbrød. Maden bliver tilberedt så den er glutenfri. Forinden bliver der lejlighed til at få en tur på vandet. Tilmeld dig til begge dele på holdsport.

Næste klubaften bliver lidt speciel, idet vi her har aflyst roning og i stedet starter med:

Ekstraordinær generalforsamling onsdag 21/8-24 kl. 18

Vi skal have valgt en ny kasserer idet vores kasserer gennem 4 år Michael Halvorsen er desværre nødsaget til, pga. helbredsmæssige årsager, at trække sig fra opgaven.

Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling blev sendt ud i juli måned med følgende dagsordenen:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af kasserer
  3. Valg af sekretær
  4. Valg af suppleant
  5. Eventuelt

Sanne Møller har givet tilsagn om at modtage valg som kasserer. Sanne tiltrådte posten som sekretær i juni måned efter Curts udtræden af bestyrelsen og hun har tilkendegivet at hun er villig til samtidig beholde opgaven med medlemskartotek og kontingentopkrævning.

Hvis det sker vil posten som sekretær atter bliver ledig og derfor kan vi, når muligheden er tilstede, have valgt en ny, ligesom der også skal vælges en suppleant i stedet for Sanne.

Er det noget for dig at overtage sekretæropgaven, så kontakt Jens og få oplysninger om hvilke opgaver der er forbundet dermed. Det vil primært være at tage referater fra møder og være med til at lave dette nyhedsbrev.

Når vi er færdige med roklubbens generalforsamling går vi over til en

Ekstraordinær generalforsamling i Roklubbens Venner

Hvor Michael også er kasserer og skal afløses. Her har Sanne Møller også givet

tilsagn om at modtage valg. Desuden skal der vælges et nyt medlem til bestyrelsen efter at Curt Gyde Sørensen har meldt sig ud af Greve Roklub.

Når generalforsamlingerne er overstået håber vi at der kan blive tid til at holde det planlagte

Medlemsmøde

med fokus på evaluering af udvalgenes arbejde og funktioner og derefter afslutte med fællesspisning, hvor Mariann, også her med hjælp fra Kirsten, atter laver dejlig mad til os.

Tilmelding foregår som sædvanlig på holdsport.

Musik på terrassen 10/8-24 kl. 13-15

Vores nabo Ishuset har et musikarrangement lørdag 10/8. De plejer at have musikken stående ved Ishuset, men det er ikke muligt den dag pga. et større sejlerarrangement i havnen den dag.

De har derfor spurgt om musikerne kan stå på vores terrasse og spille i stedet, hvilket vi har sagt ja til. Kom forbi og få lidt underholdning på vej ud til en rotur.

Ungdoms Søndag 18/8-24 kl. 10 – 14

Skal du være med til at prøve oplevelser på vandet i kajak, SUP board og inrigger og er du mellem 13 og 20 år så kom til ungdomssøndag 18/8. Du er velkommen til at tage dine kammerater fra skole og lign. med. Der er altid plads til en til som vil have sjov og fællesskab på vandet. Tilmelding sker på holdsport.

Havnevagt 25 og 26/8-24

Vi har fået tildelt vores opgave med havnevagt, søndag 25. og mandag 26. august. Keld Nørmølle har brug for nogle som kan hjælpe ham med at løse opgaven. Hvis du er frisk til at tage en tørn fra kl. 23 til kl. 4 om morgenen en af disse dage så kontakt Keld på tlf. 40987047 og aftal nærmere.

Fællestur på Roskilde Fjord søndag 1/9-24

Turen var oprindeligt planlagt til 31/8, men andre begivenheder gør det nødvendigt at flytte turen til om søndagen.

Det gør dog ikke turen mindre interessant. Vi skal besøge vores naboklub Roskilde og ro en tur i deres daglige område. Det bliver en smuk tur forbi Boserup skov og mulighed for at runde Elleore, hvor der i sin tid blev optaget en film om savannen i Afrika.

Tag med og nyd naturen på en heldagstur, hvor vi nyder frokosten i det grønne. Det koster kr. 25 pr. person, idet Roskilde Roklub tager et gebyr på det beløb pr. sæde. Tilmeld dig allerede nu på holdsport.

Aktiviteter i august måned:

Onsdag 7/8 kl. 19: klubaften med fællesspisning

Søndag 18/8 kl. 10: Ungdoms søndag

Onsdag 21/8 kl. 18: Ekstraordinær generalforsamling og medlemsmøde efterfulgt af fællesspisning.

Søndag 1/9 kl. 9: Fælles langtur på Roskilde Fjord

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Juli – 2 -2024

Ekstraordinær generalforsamling onsdag 21/8-24 kl. 18

Vores kasserer gennem 4 år Michael Halvorsen er desværre nødsaget til, pga. helbredsmæssige årsager, at trække sig fra opgaven.

Der indkaldes derfor, i henhold til vedtægtens § 9, til ekstraordinær generalforsamling onsdag den 21. august 2024 kl. 18, med det formål at få valgt en ny kasserer. Dagsordenen er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af kasserer
  3. Valg af sekretær
  4. Valg af suppleant
  5. Eventuelt

Bestyrelsen foreslår Sanne Møller bliver valgt som kasserer.

Sanne tiltrådte posten som sekretær i juni måned efter Curts udtræden af bestyrelsen og hun har tilkendegivet at hun er villig til at overtage opgaven som kasserer og samtidig beholde opgaven med medlemskartotek og kontingentopkrævning.

Det betyder at posten som sekretær atter bliver ledig og derfor skal vi have valgt en ny, ligesom der også skal vælges en suppleant i stedet for Sanne. Eventuelle interesserede kan kontakte Jens og få oplysninger om hvilke opgaver der er som sekretær.

Ekstraordinær generalforsamling i Roklubbens Venner 21/8-24

Michael er også kasserer i Roklubbens Venner og trækker sig også fra denne post. Der skal derfor også afholdes ekstraordinær generalforsamling i her med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af kasserer
  3. Valg af bestyrelsesmedlem
  4. Eventuelt

Bestyrelsen foreslår Sanne Møller bliver valgt som kasserer.

Sanne er villig til at modtage valgt til posten. Curt Gyde Sørensen har meldt sig ud af Greve Roklub og kan derfor ikke længere være medlem af bestyrelsen for Roklubbens Venner. Der skal derfor vælges et nyt bestyrelsesmedlem.

Medlemsmøde og fællesspisning onsdag 21/8-24

Onsdag 21/8-24 var oprindeligt afsat til at holde medlemsmøde med fokus på evaluering af udvalgenes arbejde og funktioner og derefter afslutte med fællesspisning. Vi håber der stadig vil være tid til at holde medlemsmøde efter de ekstraordinære generalforsamlinger og at vi bagefter kan nyde den dejlige mad vi får serveret.

Energitjek af vores klubhus

Greve Roklub er blevet udvalgt af DFfR og DKK til at få et besøg af en energikonsulent og få foretaget et energitjek af vores klubhus. Vi skal i den forbindelse afholde et møde, hvor 5 andre ro- og kajakklubber kan deltage og få information om energiforbedringer.

Vi får besøg af en medarbejder fra Energitjenesten som vil gennemgå vores hus og derefter komme med forslag til forbedringer.

Mødet vil blive afholdt til oktober, hvor deltagere fra bestyrelsen og hus- og materialeudvalget deltager fra roklubbens side.

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Juli 2024

Langtur på Københavns Kanaler lørdag 29/6

Ti friske roere drog afsted til Amager Roklub lørdag morgen og de havde en fantastisk tur rundt i Københavns havn. Der blev roet i alt 20 km og vejret viste sig fra den pæne side. Billederne, som er taget at Anja, taler for sig selv.

Man får lyst til at deltage og ærgrer sig over ikke at være med. Det kan der rådes bod på, for vi gentager turen 7/9-24, så skriv det i kalenderen allerede nu og tilmeld dig på holdsport. Vi satser på at vores kajaktrailer er brugbar til den tid, så kajakroerne også kan deltage.

Bådebroen

Røret er nu sat op på begge sider af broen, så det nu kan lade sig gøre at lægge til broen uden at komme ind under den. Der arbejdes på at få sat nyt træ på siderne af broen, herunder også lodrette stolper ned i vandet på det yderste stykke. Kontakt Keld Nørmølle hvis du har mulighed for at hjælpe med at få det til fungere.

Ungdomssøndag 23/6-24

Det var nødvendigt at flytte ungdomssøndagen en uge, da vejr og vand ikke var egnet til at lege på vandet 16/6. Heldigvis var forholdene helt i top ugen efter og der var god tilslutning til aktiviteten, selvom der jo altid er plads til flere.

Der blev prøvet kajak og SUP boards og det skabte glæde hos deltagerne. Vi ser frem til at der kommer flere når vi gentager det hele til august.

Skt. Hans aften i klubben

De friske fortsatte med en hyggelig aften i roklubben og tog en tur ud på vandet for at se på de mange bål der var langs kysten.

Ændring i bestyrelsen

Curt Gyde Sørensen har valgt at trække sig fra posten som sekretær i bestyrelsen. Det betyder at Sanne Møller som er suppleant overtager opgaven frem til den næste generalforsamling. Curt har efterfølgende meldt sig ud af Greve Roklub.

Opkrævning af kontingent

Der er sendt opkrævning af kontingent ud til betaling pr. 1/7-24. Det skal bemærkes at der ved den opkrævning er foretaget en regulering af kontingentet i forhold til vedtagelsen på den seneste generalforsamling.

Nye luft til luft varmepumper

Vi har endnu en gang modtaget gavmilde gaver fra Bent Hummelshøj. Denne gang drejer det sig om 2 luft til luft varmepumper som vi skal have sat op i bådehallen, så det bliver muligt at holde den frostfri til vinter. Vi takker mange gange for den flotte hjælp.

Medlemsmøde onsdag 21/8-24 kl. 17.30

Vi vil gerne invitere alle medlemmer og især de som er aktive i et udvalg til at evaluere forløbet af rosæsonen indtil nu samt høre om ideer til hvordan vintersæsonen skal være. Skriv det ind i kalenderen allerede nu og tilmeld dig på holdsport. .Skal du også deltage i den efterfølgende fællesspisning skal du tilmelde dig særskilt hertil. Instruktion og aften roning er aflyst pga. smødet.

Problemer med kloakken

Der arbejdes stadig på sagen med vores kloak, så vi må have tålmodighed lidt endnu.

Indtil det er i orden igen må vi benytte toilettet på havnen. Nøgle dertil hænger på opslagstavlen bag computeren.

Det er fortsat muligt at benytte bade faciliteterne.

Ny nøgle til klubhuset

Låsen i døren til i klubhuset er skiftet 24/5-24. Du kan få byttet din gamle nøgle til en ny. Kontakt Carsten eller Jens og få en ny nøgle.

Aktiviteter i juli måned:

Der er ingen fastlagte aktiviteter i juli måned pga. sommerferien, men du vil altid kunne samle nogle rovenner og tage på en tur udover de faste rotider.

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall

NYT FRA GREVE ROKLUB – Juni 2024

Åbent hus og bådedåb

Det var en fantastisk dag med åbent hus, hvor Annette navngav vores nye robåd. Den hedder Karlslunde. Der var mange som fik en prøvetur i både inrigger og kajak. Tak til alle som hjalp til med få det til at fungere.

Vi skal også takke Nordea Fonden, Sparnordfonden, Friluftsrådet og Greve Kommune for, at de med deres støtte, har gjort det muligt for os at anskaffe den flotte båd.

Jens og Jari hentede båden i Vejle fredag 24/5 og fik den sikkert frem til roklubben. Billederne fra dagen viser tydeligt hvor dejlig en dag det var.

Greve Sommerfestival ved Borgerhuset

Greve Roklub havde i år en stand ved Greve Sommerfestival for at gøre reklame for vores klub. Der var mange besøgende og vi viste vores nye inrigger frem. 1000 tak til alle der var med, kom forbi og ikke mindst lånte alt grejet ud til en forrygende fest i dag på sommerfestival.

Vi har i den grad hygget os og givet folk sved på panden og mange lysten til at komme forbi vores klub 👏🥳🇩🇰

Fællesspisning onsdag 12 og 26/6-24 kl. 19

På onsdag laver Mariann marinerede spareribs og grønsager på grillen samt salat. Så skal du være med til fællesspisning så tilmeld dig på holdsport eller send en sms til Jens på 21557649.

Det bliver som sædvanlig en hyggelig aften med god mad så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Og hvis du skal have samvittigheden i orden kan du tage en dejlig rotur inden vi spiser. Her starter vi kl. 17.

Næste fællesspisning inden sommerferien bliver 26/6. Menuen vil blive meldt ud ca. 1 uge før på vores Facebook side.

Skt. Hans aften 23/6-24 kl. 18.

Traditionen tro så bliver der tændt op for grillen til Skt. Hans, hvor du selv medbringer det som skal grilles. Når maden er spist er det tid at tage en tur på vandet og så på de mange bål der bliver tændt på stranden. Tilmeld dig på holdsport hvis du vil have den oplevelse med.

Ungdoms søndag 16/6-24 kl. 10

Gitte og Anja inviterer vores unge medlemmer til en aktiv søndag i Greve Roklub og de er velkomne til at tage deres venner med. Kom og oplev et fællesskab både på land og vand. Tilmelding foregår på holdsport under rubrikken øvrige aktiviteter.

Langtur på Københavns Kanaler lørdag 29/6-24 kl. 9

Skal du med på en de mest eftertragtede langture så tilmeld dig på holdsport. Turen er både for kajak og inrigger roere. Vi låner både i Amager Ro- og Kajakklub og tager på kanalrundfart gennem Frederiksholms Kanal, forbi Thorvaldsens museum og Christiansborg. Derfra går turen videre forbi Nyhavn og Langelinie til Trekroner, hvor vi spiser de medbragte klemmer. Når maven er fyldt går turen tilbage bag om operaen og til Christianshavn Kanal, hvor vi skal have kaffe og kage, og herfra videre til ARK. Det er en tur som giver mange oplevelser og hvor man kan prøve alle sine færdigheder indenfor roteknik og kommandoer. Tilmeld dig på holdsport.

Tillykke

Kim, Gitte, Jari og Stine har a,lle bestået IPP2 kurset og er dermed blevet flere om at instruere nye kajakroere til IPP1 og IPP2 niveau. Det er dejligt at vi er kommet så langt at vi igen kan oplære interesserede i at ro kajak.

Greve Roklub på Instagram

Vi har nu fået en profil på Instagram, hvor du kan lægge billeder og historier op om dine oplevelser på vandet og i Greve Roklub i det hele taget. Det er meningen at det skal være et vindue ud til omverdenen, hvor vi kan vise de mange glæder der er ved rosporten i almindelighed og Greve Roklub i særdeleshed.

Bådebroen

Keld Nørmølle er i gang med at få gjort vores bådebro mere sikker at lægge til ved. Hvis du har gode forslag og tid til at give en hånd med må du meget gerne kontakte Keld herom.

Problemer med kloakken

Kloakrøret under huset ikke er gået fra hinanden, så det har været nødvendigt at lukke for begge toiletter. Allan er i gang med at få det repareret eller fornyet, afhængig af hvad der er muligt. Indtil det er i orden igen må vi benytte toilettet på havnen. Nøgle dertil hænger på opslagstavlen bag computeren.

Det er fortsat muligt at benytte bade faciliteterne.

Ny nøgle til klubhuset

Låsen i døren til i klubhuset er skiftet 24/5-24. Du kan få byttet din gamle nøgle til en ny. Kontakt Carsten eller Jens og få en ny nøgle.

Aktivitetskalenderen for maj/juni:

Lørdag 8. juni kl. 10 – Roskoledag

Lørdag 8. juni kl. 18 – Sommerfest

Onsdag 12. juni kl. 19 – klubaften med fællesspisning

Søndag 16. juni kl. 10 – ungdoms søndag

Søndag 23. juni kl. 18 – Skt. Hans med fællesspisning og kig på bålene

Onsdag 26. juni kl. 19 – klubaften med fællesspisning

Lørdag 29. juni kl. 9 – fællestur til Københavns havn og kanaler.

Fast roprogram

Aftenroning – mandag

Kajak – kl. 18.00 med hjælpeinstruktør (træning for K1 og K2)

Inrigger kl. 18.30 med instruktør

Aftenroning – onsdag

Kajak kl. 18.00 uden instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisningen bagefter

Inrigger kl. 18.30 med instruktør, dog kl. 17.00 ved fællesspisning bagefter

Aftenroning – torsdag

Kajak med instruktør kl. 18.00

Inrigger med instruktør kl. 18.30

Formiddagsroning – tirsdag og torsdag

Inrigger kl. 09.00 uden instruktør

Morgenroning – tirsdag og fredag

Inrigger kl. 06.00 uden instruktør

Weekendroning – lørdag

Inrigger og kajak kl. 09.00 uden instruktør

Jens Revall